Rejseberetning fra Kenya: Et spørgsmål, jeg ofte får

Vis alle indlæg

“Er et game drive stadig pengene værd, hvis du ikke ser The Big Five?” Dette spørgsmål får vores Rejsespecialist Cat ofte, når hun taler med vores gæster. Læs hendes svar herunder.

Cat drikker kaffe på savannen i Kenya

Løver, elefanter og leoparder – uha! Læg dertil bøfler og næsehorn, og så har du den berømte The Big Five, som så mange håber at se på safari. “Men kommer jeg til at se The Big Five?”. Det er et spørgsmål, jeg tit får, når jeg først taler med gæster, der overvejer en af vores rejser.

Og svaret helt ærligt: nej. Eller jo, måske. Vi kan aldrig garantere, at du ser lige netop de dyr – uanset om du skal til Serengeti, Samburu, Kruger eller Mara. Visse steder og tidspunkter på året gør det selvfølgelig meget sandsynligt, men betyder det, at du skal blive skuffet, hvis du ikke ser dem?

Mit svar er: Bestemt ikke!

Cat på safari i Kenya

Et game drive handler ikke kun om at se dyrene. Der er så meget mere at opleve. Suset, når du ruller afsted i jeepen, bumler hen over de ujævne veje og ikke aner, hvad dagen bringer. Spændingen ved at forsøge at få øje på noget, der gemmer sig i det lave græs eller bag træerne – og fornøjelsen ved at spotte det før guiden. Landskabets skønhed, når du mærker solen i ansigtet, mens du kører gennem de fantastiske parker. Hele oplevelsen er noget helt særligt, og selvfølgelig gør møderne med dyrelivet det endnu mere unikt – men det er i sandhed en magisk og befriende følelse at vide, at du glider gennem Afrika, i ét med naturen.Zebras i Samburu NationalparkDet betyder dog ikke, at du ikke kommer til at se noget.

Hvert øjeblik kan radioen bryde stilheden, når guiden taler med en af sine kolleger om, hvor den senest sete løve er blevet spottet, eller hvor en leopard ligger og hviler i et træ. Hvert øjeblik kan du runde et sving og se en flok elefanter bevæge sig yndefuldt afsted, eller nogle giraffer, der tålmodigt krydser vejen lige foran dig.Elefanter og bavianer i Samburu Nationalpark i KenyaDa jeg besøgte Samburu Nationalpark i Kenya i november 2025, var jeg så heldig at få et tidligt højdepunkt, der må siges at være et af de smukkeste syn, jeg har oplevet på safari: en flok elefanter og bavianer, der legede i Ewaso Nyiro-floden. Jeg troede ikke, at noget kunne overgå den oplevelse, og i cirka to timer fik jeg ret.

Vi kørte gennem landskabet og holdt hele tiden øje med mere. Det var begrænset, hvor meget mere, vi så, men til gengæld kom den rene ro ved at udforske Samburu. Vi mødte kun ganske få jeeps på vejene, og jeg følte næsten, at parken var vores helt alene. Netop som vi syntes, vi var klar til at runde dagen af, sagde vores guide: "Lad os prøve én sidste gang". Det gjorde vi, og det gav pote. Ud af det blå dukkede en hel giraffamilie op, og vi brugte lang tid på bare at betragte dem i stilhed. Men ville jeg have været skuffet, hvis vi ikke havde fået den sidste oplevelse? Slet ikke. For jeg havde allerede nydt hele oplevelsen i sig selv og var fuldt ud tilfreds. Det sidste var blot prikken over i’et.Giraffamilie krydser vejen i Samburu Nationalpark i KenyaSå du skal endelig ikke tro, at den eneste grund til at tage på safari er at kunne krydse The Big Five af. Nogle gange handler det ikke om, hvad du tror, du skal se, men om, hvordan det føles at begive sig ud på sådan et eventyr.

Cat,

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende


Se vores rejser til Kenya herunder:

Indhent tilbud
Din rejse
 
Destination:
 
Rejse:
Alle viste priser er pr. person
Dato:
 
Lufthavn:
 
Kombiner rejsen med:
Ingen kombination
 
Antal voksne:
På afrejsetidspunktet
Antal børn u/12 år:
Udfyld formularen
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Dine kontaktinformationer
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.