TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider

Safari i Madagaskar

Drømmer du om at opleve enestående dyreliv i eventyrlige omgivelser?

En safarirejse til Madagaskar byder på uforglemmelige møder med lemurer, farvestrålende kamæleoner og mystiske regnskove.

Safari i Madagaskar
Safari i Madagaskar
ForsideSafari i Madagaskar

Safari i Madagaskar

Drømmer du om at opleve enestående dyreliv i eventyrlige omgivelser?

En safarirejse til Madagaskar byder på uforglemmelige møder med lemurer, farvestrålende kamæleoner og mystiske regnskove.

ForsideSafari i Madagaskar
Vores rejser med safari i Madagaskar

Hvorfor skal du tage på safari i Madagaskar?

En safari i Madagaskar byder på enestående dyreoplevelser i et af verdens mest artsrige og fascinerende lande.

Her får du mulighed for at opleve dyrelivet på nær hånd, når erfarne guider tager dig med på en vandretur gennem nogle af landets mange nationalparker.

Andasibe-Mantadia Nationalpark

Andasibe-Mantadia Nationalpark, der ligger øst for Madagaskars hovedstad, er en af landets mest kendte og populære nationalparker. Nationalparken udgøres af to beskyttede områder: Analamazaotra-reservatet, der blev etableret i 1970, og Mantadia Nationalpark, der blev oprettet i 1989.

Når du er på safari i Andasibe-Mantadia Nationalpark kan du være heldig at møde nogle af de 11 forskellige lemurarter, herunder muselemurer, bambuslemurer og brune lemurer. Nationalparkens mest berømte indbygger er dog uden tvivl indri-lemuren, der er den største af lemurarterne. Indri-lemuren er særligt kendt for sit karakteristiske kald, der lyder højt og melodisk gennem skovene.

Nationalparken er også hjemsted for mange andre fascinerende dyr, der indebærer alt lige fra vandrende pinde og frøer til kamæleoner og fugle.

Ranomafana Nationalpark

Ranomafana Nationalpark ligger i den sydøstlige del af Madagaskar og hører til en af de mest biodiverse nationalparker i landet. Ranomafana er en del af den frodige Atsinanana-regnskov, hvor mandshøje bregner og blødt mos gror vildt på de mange træer.

I nationalparken kan du opleve en imponerende variation af plantearter, herunder sjældne orkidéer, samt et rigt dyreliv med alt fra kamæleoner og frøer til farverige sommerfugle.

Derudover har du også mulighed for at opleve hele 12 forskellige lemurarter i Ranomafana Nationalpark, hvoraf særligt én skiller sig ud: den gyldne bambuslemur. Denne lille, brune lemurart er sjælden og regnes for en af verdens mest truede lemurarter.

Isalo Nationalpark

Isalo Nationalpark ligger i den sydlige del af Madagaskar og er nok landets mest kendte. Naturen, der breder sig ud på parkens godt 800 km2, er fuldstændig fascinerende og byder på alt lige fra forrevne sandstensformationer og dybe kløfter til flade græssletter og palmeomkransede søer.

Når du er på vandretur her, kan du opleve nationalparkens enestående dyreliv, som omfatter mere end 100 forskellige fuglearter samt et væld af forskellige krybdyr, f.eks. firben og frøer.

Her bor også seks forskellige lemurarter. De mest kendte beboere er Madagaskars nationaldyr, den ringhalede lemur, som er kendt for sin karakteristiske sorte-og-hvide hale, og sifaka-lemuren, der er kendt for sine imponerende springevner.

Kombiner din safarirejse i Madagaskar med ….

Du har mulighed for at kombinere din safarirejse i Madagaskar med endnu mere safari i Afrika samt badeferie på Mauritius.

Læs mere om dine kombinationsmuligheder herunder.

Safari i Kenya

Kombiner med safari i Kenya og se frem til at udforske nogle Kenyas imponerende nationalparker. Her venter klassiske safarioplevelser med elefanter, flodheste, løver, giraffer og zebraer.

Du kan bl.a. se frem til at opleve Amboseli Nationalpark, som er en af Kenyas mindste. Her har du mulighed for at opleve elefanter, giraffer og zebraer, samtidig med at du kan nyde udsigten over Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, der smukt pryder landskabet i baggrunden.

Safari i Sydafrika

Kombiner med safari i Sydafrika og få mulighed for at udforske Kruger Nationalpark, som er landets største og mest berømte nationalpark. Parken er hjemsted for et væld af afrikanske dyrearter, herunder giraffer, flodheste og zebraer, og giver dig fantastiske muligheder for at opleve “The Big Five” – elefanten, løven, leoparden, bøflen og næsehornet.

Ud over safari byder Sydafrika også på nogle betagende naturoplevelser, f.eks. langs Panoramaruten, hvor du kan opleve fascinerende klippeformationer, sprudlende vandfald og smukke udsigter.

Badeferie på Mauritius

Kombiner din safari med badeferie på Mauritius, hvor der venter sand afslapning i eksotiske og naturskønne omgivelser. Den idylliske tropeø byder nemlig på kridhvide sandstrande, turkisblåt vand og frodig natur, der gemmer på et fascinerende dyreliv.

Er du til eventyr, kan du tage på en vandretur til Le Morne, som er det ikoniske bjerg, man næsten altid ser på billeder fra Mauritius. Vandreturen fører dig op til toppen af bjerget, hvorfra du kan nyde en fantastisk udsigt over de gudesmukke landskaber.

Oftest stillede spørgsmål om at tage på safari i Madagaskar

Hvordan foregår en safari i Madagaskar?

Modsat safari på vores andre destinationer i Afrika, hvor safari foregår i jeep på en klassisk game drive, foregår en safari i Madagaskar typisk til fods. Dette skyldes bl.a., at dyrelivet i Madagaskar er mindre farligt sammenlignet med dyrelivet på det afrikanske fastland. Det giver dig mulighed for at komme helt tæt på naturen og de mange spændende dyr. Derudover er naturen mange steder i Madagaskar tæt, hvilket gør det svært for biler at køre i.

Når du er på safari i Madagaskar med TourCompass, vil det altid være i følgeskab med en erfaren guide, som fortæller om på Madagaskars fascinerende dyreliv og hjælper dig med at spotte de mange spændende dyr.

Hvornår er det bedst at tage på safari i Madagaskar

Det bedste tidspunkt at tage på safari i Madagaskar afhænger af, hvad du gerne vil opleve.

De fleste foretrækker at rejse i tørsæsonen (maj til oktober), hvor du bl.a. kan opleve lemurunger. Det er også i denne periode, at det er sæson for pukkelhvaler ved kysten (juni til september).

I regntiden (november til april) bliver dyrelivet dog mere aktivt, naturen bliver frodigere, og du kan opleve vilde orkidéer blomstre. Til gengæld må du forvente mere regn.

Det er ikke muligt at tage på safari i den nordlige og østlige del af landet i cyklonsæsonen, som ligger mellem januar og marts.

Læs mere om vejret på Madagaskar her.

Hvor er det bedst at tage på safari i Madagaskar?

Generelt er det bedst at tage på safari i Madagaskars smukke nationalparker og reservater.

Du kan f.eks. opleve Madagaskars dyreliv i

  • Isalo Nationalpark
  • Andasibe-Mantadia Nationalpark
  • Ranomafana Nationalpark
  • Zombise Nationalpark
  • Anja Reserve
  • Tsimanampetsotsa Nationalpark

Her kan du opleve øens forskellige lemurarter, reptiler, kamæleoner, fugle og mange flere spændende arter.

Hvis du drømmer om hvalsafari, skal du derimod ud til kysterne, f.eks. til Anakao, Ifaty eller øer som Nosy Be og Sainte Marie.

Hvilke dyr kan man opleve?

Dyrelivet på Madagaskar er uden tvivl noget af det mest unikke i verden, da 90 % af landets arter er endemiske og findes kun her.

Den mest ikoniske dyreart, som du kan opleve på Madagaskar, er dog uden tvivl lemuren, som kun lever frit i naturen her. På øen findes mere end 100 lemurarter, herunder landets nationaldyr, den ringhalede lemur, som er en af de mest kendte.

I Madagaskar har du dog også mulighed for at opleve et væld af andre arter, såsom kamæleoner, frøer, skildpadder og farverige fugle. Tager du til kysten mellem juni og september, har du også mulighed for at opleve hvaler på en spændende hvalsafari.

Vil du på safari i Madagaskar?

Vil du opleve Madagaskars spektakulære dyreliv på nært hold?

Alle vores rejser til Madagaskar inkluderer safari i nogle af landets mest betagende naturområder. Her kommer du tæt på lemurer, kamæleoner og øens enestående landskaber.

Hos TourCompass sidder vores rejsespecialister klar til at hjælpe dig – både før, under og efter rejsen. Har du brug for hjælp til at vælge den rejse, der passer bedst til dine drømme – så kontakt os i dag.

Tag det første skridt mod dit næste store eventyr – vi er med dig hele vejen!

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende

Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse. 

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14