
At navngive rejser kan til tider være en meget tænksom proces for vores product managers. Skal man gå den poetiske vej og kalde vores rejser noget, der er en romantisk fortælling værdig, eller skal man bare navngive rejserne med det, du som gæst får.
Og det har ikke været anderledes, når det kommer til Japan.
I et land med så mange højdepunkter, at det er umuligt at samle dem på én rejse, kan det være svært at vælge netop den rejse, der fortjener æren af navnet Japans højdepunkter. Alle vores rejser til Japan rummer naturligvis nogle af de klassiske oplevelser, men hver enkelt er krydret med unikke indslag, der giver rejsen sin helt egen karakter. Spørgsmålet er bare, hvilken rejse du skal vælge, når kun én af dem bærer navnet højdepunkter, men de andre gemmer på mindst lige så mange?
Sammenligning af vores rejser
Svaret afhænger egentlig af, hvad du drømmer om at opleve i Japan. Vil du opleve Japans klassiske højdepunkter? Vil du gå i samuraiernes fodspor langs historiske bjergstier? Eller er det vigtigt for dig at få så meget med som muligt?
Herunder forsøger vi at gøre det lidt nemmere for dig at finde den rejse, der passer til netop dig.
Se desuden en samlet oversigt over vores rejser til Japan.
| Kyoto & Tokyo | Japans højdepunkter | De Japanske Alper & Tokyo | Japans natur og storbyer | Det traditionelle & moderne Japan | Den store Japan-rundrejse | |
| Antal dage | 10 dage | 13 dage | 13 dage | 13 dage | 14 dage | 18 dage |
| Osaka (ankomst) | ✓ | ✓ | ✓ | ✓ | ✓ | ✓ |
| Kyoto | ✓ | ✓ | – | ✓ | ✓ | ✓ |
| Hiroshima | – | ✓ | – | – | – | ✓ |
| Kanazawa & Shirakawa-go | – | ✓ | – | – | ✓ | ✓ |
| Tokyo | ✓ | ✓ | ✓ | ✓ | ✓ | ✓ |
| Nagoya | – | – | ✓ | – | – | – |
| Takayama & Shirakawa-go | – | – | ✓ | – | – | – |
| Nagano | – | – | ✓ | – | – | ✓ |
| Nara | – | – | – | – | ✓ | – |
| Hakone | – | – | – | ✓ | – | – |
| Sendai & Yamadera | – | – | – | ✓ | – | ✓ |
| Unikt for rejsen | Mest fritid i storbyerne Kyoto og Tokyo med mulighed for tilkøbsture. | Klassisk rute med Hiroshima og mange andre kendte højdepunkter. | Naturrig og historisk rejse i det mere lokale Japan langs Nakasendo-ruten og de japanske alper. |
Store naturoplevelser i Hakone Nationalpark og ved Yamaderas bjergtempel. 7 overnatninger med adgang til et onsen- eller sentōbad. |
Klassisk rute med Nara og mange andre kendte højdepunkter. | Oplevelsesrig rejse, der kombinerer destinationer fra alle de øvrige rejser. |
| Hvem er denne rejse bedst til | Dig, der vil fokusere på Japans storbyer. | Dig, der vil opleve Japans klassiske højdepunkter. | Dig, der drømmer om at opleve endnu mere af Japans historie, natur og mindre kendte højdepunkter. | Dig, der vil kombinere natur og skjulte perler med Kyoto og Tokyo. | Dig, der vil opleve Japans klassiske højdepunkter og bo på hoteller af højere standard. | Dig, der vil se mest muligt af Japan på én rejse. |
| Bedste rejsetidspunkt |
Midt februar til slut maj. Slut september til start december. |
Start marts til slut maj. Slut september til start december. |
Midt marts til start juni. Midt september til start december Dette er desuden en oplagt rejse i sommermånederne, for dig, der vil undgå den værste sommervarme. |
Midt februar til start juni. Slut september til start december |
Start marts til slut maj Slut september til start december |
Start marts til slut maj. Slut september til start december. |
Kyoto & Tokyo – 10 dage

Den korteste og mest overskuelige af vores Japan-rejser med fokus på de to byer Kyoto og Tokyo.
Du får en ekstra fridag i Tokyo (sammenlignet med vores andre rejser), som du kan bruge på at udforske byerne på egen hånd. Du har derudover adgang til et bredt udvalg af tilkøbsture.
Perfekt, hvis du drømmer om at få en smagsprøve på alt det, Japan har at byde på i de to mest kendte byer.
Se priser og den fulde rejseplan for Kyoto & Tokyo.
Japans højdepunkter – 13 dage

Denne rejse samler mange af de steder, de fleste forbinder med højdepunkter i Japan:
Rejsen inkluderer selvfølgelig Kyoto og Tokyo, men derudover kan du se frem til at opleve Hiroshima med sin rørende og vigtige historie, den charmerende by Kanazawa, også kaldet "Lille Kyoto", hvor du kan opleve smukke Kenrokuen-have, samt en heldagstur til den lille UNESCO-landsby Shirakawa-go, hvor husene har de karakteristiske stråtage.
En god rejse for dig, der vil have en bred smagsprøve på Japans klassiske højdepunkter.
Se priser og den fulde rejseplan for Japans højdepunkter.
De Japanske Alper & Tokyo – 13 dage

Denne rejse er designet til dig, der gerne vil gå mere i dybden med Japans historie og natur.
Efter ankomsten og en overnatning i Osaka, fortsætter rejsen mod Nagoya – en levende, lokal storby med sin helt egen stemning og velsmagende køkken. Fra den fredfyldte by Takayama i bjergene, tager du på en heldagstur til UNESCO-landsbyen Shirakawa-go, og i Nagano venter templet Zenko-ji, samt mulighed for at opleve sneaberne (i vintermånederne i de varme kilder). Rejsen er fantastisk hele året, men særligt god om sommeren pga. de lidt lavere temperaturer i de Japanske Alper og i efteråret pga. de smukke farver.
En god rejse for dig, der drømmer om at kombinere Japans mest kendte højdepunkter i Tokyo og Kyoto med mere natur og historie i Japans mindre kendte områder
Se priser og den fulde rejseplan for De Japanske Alper og Tokyo.
Japans natur og storbyer – 13 dage

Kombiner Tokyo og Kyoto med noget af Japans flotte natur. Hakone Nationalpark byder på betagende landskaber og muligvis et glimt af Fuji-bjerget, og Sendai – en af Japans undervurderede storbyer – er udgangspunktet for en heldagstur til det fantastiske bjergtempel Yamadera, der sidder klistret fast i bjergsiden med udsigt til hele dalen.
Bedst til dig, der vil kombinere natur og skjulte perler med Kyoto og Tokyo.
Se priser og den fulde rejseplan for Japans natur og storbyer.
Det traditionelle & moderne Japan – 14 dage

Denne rejse minder i sin opbygning om Japans højdepunkter, men med et par vigtige forskelle: i stedet for Hiroshima besøger du Nara, byen med de tamme hjorte og nogle af Japans ældste buddhistiske monumenter. Du får desuden en fridag i Nara, hvilket er en særlig og meget mere lokal oplevelse, end hvis du blot er på dagstur hertil. Rejsen byder også på Kanazawa og Shirakawa-go og afsluttes i Tokyo.
En solid, bred rejse med et fokus på mange af de klassiske højdepunkter i Japan.
Se priser og den fulde rejseplan for Det traditionelle & moderne Japan.
Den store Japan-rundrejse – 18 dage

Denne rejse kombinerer det bedste fra de øvrige rundrejser: Hiroshima, Kanazawa og Shirakawa-go, de japanske alper, Nagano, der er en afslappet lille storby med et af Japans bedste templer, Yamadera-templet. Og så byder rejsen selvfølgelig også på Kyoto og Tokyo.
En rejse for dig, der vil have det hele med på én og samme rejse.
Se priser og den fulde rejseplan for Den store Japan-rundrejse.
Har du brug for hjælp?
Er du fortsat i tvivl om, hvilken af vores rejser til Japan du skal vælge? Kontakt vores rejsespecialister i dag, så I sammen kan finde den rejse, der passer bedst til dine rejsedrømme.
TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende
