Rejseberetning fra Japan: Hiroshimas mange historier

I oktober 2025 rejste jeg, Trine fra marketing, til Japan for første gang. Normalvis er det mig, der skriver disse introduktioner til mine kollegaers oplevelser på vores destinationer rundt om i verden. Men denne gang var det blevet min tur. En rejse til Japan byder på så mange oplevelser, at det kan være svært at vælge, hvad man vil fremhæve. Men Hiroshimas historie var alligevel den, jeg havde mest lyst til at fortælle. 

Når man rejser til Japan, kommer man uundgåeligt til at opleve utroligt mange historiske seværdigheder, der hver fortæller sin del af landets rige historie: om shoguns, samuraier og kejsere fra de forgangne århundreder, om magtskiftet mellem Kyoto og Edo (nutidens Tokyo), og om hovedpersonerne i de forskellige fejder, der var med til at forme landet. 

Fra det øjeblik jeg ankom til Hiroshima, var der noget her, der gjorde indtryk på mig. Måske var en del af det, at vejret var fantastisk, og vejen fra stationen til hotellet var nem at komme til med en tung kuffert. De fleste oplevelser bliver bare lidt bedre i solskinsvejr. 

Hiroshima har selvfølgelig nogle mere “klassiske” seværdigheder som den billedskønne Itsukushima-helligdom på Miyajima Island, Hiroshima Castle og den smukke japanske have, Shukkeien Garden.

Men byen er måske især kendt for at være stedet for den første atombombe, der nogensinde er blevet kastet over en befolkningsgruppe.

Den 6. August 1945. En dato, der står nedskrevet flere steder i byen.

I Hiroshima Peace Memorial Park kan man bl.a. se nogle af bygningerne fra før angrebet, f.eks. Atomic Bomb-domen. Domen overlevede delvist angrebet, fordi den er lavet af beton og ikke af træ som mange af de andre bygninger, der gik til grunde under angrebet og derfor ikke er mere. Den står i dag som et monument, og her kan man fornemme, hvordan den så ud engang, før væltede mure og murbrokker lå spredt på jorden under den.

Men historierne lever ikke kun videre gennem bygninger og monumenter, men også gennem dem, der bor i Hiroshima i dag.

Vores guide i Hiroshima var en ung fyr på 28 år, der gik under ”guide”-navnet Kane. Hans rigtige navn mente han, at vi ville have problemer med at udtale. Kane var født og opvokset i Hiroshima og havde en 90-årig bedstemor, som boede på en af Hiroshimas mange øer, da bomben faldt.

Tænk engang at have været vidne til det, der skete dengang, og sørge for at fortællingerne kan videregives

Og det var særligt disse fortællinger, jeg tog med mig fra Hiroshima.

I år (2025) er det 80 år siden angrebet skete, men historierne er stadig relevante i dag.

Museet i parken fortæller mange af disse historier. Om personer, der overlevede, og om alle dem, der ikke gjorde. For mig personligt var det historierne om børnene, der ramte dybest. De visuelle billeder af forbrændte trehjulede cykler og fortællinger om børn, der grædende trygler efter vand.

Historien om Sadako Sasaki er blevet et symbol på håb og fred. Sadako døde af leukæmi som følge af strålingen 10 år efter angrebet. Mens hun var indlagt foldede hun origami-traner, da man ifølge legender får opfyldt sit ønske, hvis man folder 1.000 traner. Sadakos ønske var at blive rask og få fred i verden. Hendes klassekammerater indsamlede efterfølgende penge til dét monument, der nu står i parken, Børnenes fredsmonument (Children’s Peace Monument), hvor Sadako står afbilledet på toppen med en trane i hånden.

Sadakos historie er bare en af mange, som man kan opleve på museet. Jeg forlod det med tårer i øjnene og en klump i halsen, men samtidig en oplevelse rigere, jeg ikke ville have været foruden.

Så selvom rejsen til Japan for mig var fyldt med de smukkeste templer, natur og neonskilte, der lyser gaden op i storbyerne, så var historierne fra fredsparken og museet dem, der rørte mig mest.

Det er historier, som minder os om, hvor vi som mennesker bør rette vores fokus og om vigtigheden af at lære af fortiden, så det, der skete, aldrig sker igen.

/Trine

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende