
Sri Lanka indbyder til et trygt og eventyrligt familieeventyr med plads til både leg, nysgerrighed og ro i børnehøjde. Her kan I se frem til alt lige fra safari med vilde dyr, vandreture i frodige bjerglandskaber og afslapning ved stille strande.
Herunder kan du læse vores guide til en uforglemmelig familieferie og få inspiration til de bedste familievenlige oplevelser.

Ja. En rejse til Sri Lanka er fantastisk til familier med børn.
Landet emmer af varme og gæstfrihed, og den rolige atmosfære gør det nemt at tage børn med på opdagelse blandt Sri Lankas mange spændende seværdigheder. Selvom oplevelserne er uendelige, er landet lille, hvilket betyder overkommelige rejseafstande, der passer godt til børnefamilier. Læs f.eks. Dinos rejseberetning fra Sri Lanka med familien.
Sri Lanka er desuden kendt for sin venlige, imødekommende lokalbefolkning, og overalt vil I opleve, at børn bliver mødt med smil og nysgerrighed.
Sri Lanka rummer et væld af charmerende byer, smukke nationalparker og gyldne sandstrande, som I kan glæde jer til at opleve med hele familien.
Med andre ord står de børnevenlige oplevelser i kø. Vi har udvalgt nogle af de bedste steder og oplevelser til din familieferie.

I Sri Lankas byer mødes sanserne: duften af krydderier, lyden af bølgeskvulp og farverige markeder fyldt med liv, der taler til nysgerrige børnesind.
I Negombo kan du nyde de brede, gyldne sandstrande, opleve fine templer og kirker i byen eller slentre langs vandet og se de traditionelle fiskerbåde.
Kandy byder på spændende kulturelle og historiske oplevelser som UNESCO-templet Tandens Tempel, der siges at gemme på en af Buddhas tænder, og et væld af lækre restauranter med smagfulde, lokale retter.

Den lille bjergby Ella er omgivet af teplantager, vandfald og grønne dale. Tempoet er roligt og passer perfekt til familier, der vil nyde naturen i børnehøjde.
En togtur fra Kandy til Ella regnes for en af verdens smukkeste togrejser, som tager jer forbi bølgende temarker, bjegtoppe og små landsbyer. I Ella kan I tage en rolig vandretur til Little Adam’s Peak eller besøge den berømte Nine Arch Bridge.

Sri Lankas nationalparker er et must for familier, der drømmer om at opleve vilde dyr på tæt hold.
Udawalawe Nationalpark er især kendt for sine store flokke af elefanter, som ofte ses ved vandhullerne, foruden varaner, vandbøfler, krokodiller og mange flere vilde dyrearter. Yala Nationalpark er en af Sri Lankas ældste og mest berømte nationalparker og hjemsted for et imponerende dyreliv med leoparder, elefanter, krokodiller, aber og et hav af fuglearter.
Safarierne foregår i sikre firhjulstrukne jeeps med erfarne rangers, som kender områdets dyreliv og ved, hvordan man oplever det på nært hold med respekt for både dyr og mennesker.

Den historiske havneby Galle er en af Sri Lankas mest charmerende byer. Den gamle kolonifæstning, Galle Fort, er på UNESCOs verdensarvsliste og byder på hyggelige gader med caféer, isboder og små butikker.
Børnene kan gå på opdagelse i de smalle stræder eller spejde ud over Det Indiske Ocean fra fæstningsmuren. Og så er Galle desuden et godt udgangspunkt for udflugter til nærliggende strande og hvalsafari.

Sri Lankas skønne strande er et must for rejsende med børn, og Bentota er blandt Sri Lankas mest populære strandområder for familier. Her venter brede, gyldne sandstrande, palmer og lune bølger, som dog til tider kan blive kraftige.
Foruden at være en badeferiedestination, byder området på op til flere uforglemmelige familieaktiviteter.
Langs Bentotas smukke lagune kan I tage på sejltur blandt mangrover og se aber i trætoppene, eller I kan besøge et af de lokale skildpaddecentre, hvor både børn og voksne kan lære om arbejdet med at beskytte havskildpadderne.

Mirissa er en anden af Sri Lankas charmerende badebyer og et oplagt valg for familier, der vil nyde sol, strand og rolige oplevelser.
Den halvmåneformede strand regnes for at være den bedste i den sydlige del af landet, og her kan I slappe af i sandet, tage på hvalsafari og (måske) spotte blåhvaler eller snorkle blandt farverige fisk.

Nilaveli Beach i havnebyen Trincomalee kalder på uforglemmelige familieoplevelser.
Den fine, hvide sandstrand og det krystalklare vand skaber de perfekte rammer for en afslappende stund på stranden, men byder samtidig på flere spændende møder med dyreliv og lokal kultur.
Oplev f.eks. de lokale srilankanere trække fisk i land med det traditionelle netfiskeri, eller se det smukke koralrev med en snorkeltur i nationalparken Pigeon Island, som ligger lige ud for Nilaveli Beach.
Uanset om dine børn er små nysgerrige opdagelsesrejsende eller teenagere, hvor der er mere fart over feltet, er Sri Lanka den perfekte destination for en familieferie.
Hvad børnene synes er sjovest, afhænger naturligvis af deres alder og interesser. Her er vores bud på aktiviteter, som passer særligt godt til forskellige aldersgrupper:

De bløde sandstrande og det lune vand ved Sri Lankas kyster er perfekte til de mindste.
Lad dem plaske trygt i vandkanten ved Mirissa, Hikkaduwa, Trincomalee eller Bentota, samle skaller eller bygge sandslotte, mens I nyder solen og de rolige omgivelser.

Sri Lankas dyreliv er et højdepunkt for de fleste familier, der rejser med børn. Tag på safari i nationalparkerne Yala eller Udawalawe, og kom helt tæt på de asiatiske elefanter og mange andre vilde dyr, som leoparder, aber, krokodiller, vandbøfler og mange flere.
Efter dage i dyrelivets tegn kan hele familien slappe af langs Sri Lankas kystlinjer med smukke, gyldne sandstrande i Mirissa.

Rejser du med lidt ældre børn, er det et must at dykke ned i Sri Lankas historie og kultur. Besøg en af landets største byer, Kandy, hvor I blandt andet kan opleve Tandens Tempel og et traditionelt ild- og danseshow. I Galle kan det historiske UNESCO-fort og de charmerende gader berette om Sri Lankas spændende historie og kultur.
Hvis I vil have lidt mere fart på, kan I lade jer fascinere af Sri Lankas spændende dyreliv under havet på en hvalsafari nær Mirissa eller et besøg ved Hikkaduwa, hvor I kan være heldige at se store havskildpadder og tropiske fisk.
At rejse med børn er en fantastisk måde at åbne deres øjne for nye kulturer og naturfænomener. Men det kan kræve lidt forberedelse at tage på familieferie, især når rejsen går langt væk. Her får I vores bedste tips til at forberede jer på rejsen.
Start med pakkelisten: Sørg for snacks, solhatte, solcreme og underholdning til flyet og transporten. Tjek også vores tips til at overleve en lang flyrejse med børn og gode råd til at rejse med små eventyrere.
Sri Lanka byder på masser af oplevelser, og det kan være svært at nå det hele. Sørg gerne for nogle dage med tid til pool og strand, leg og afslapning mellem udflugterne, især i det varme klima, som kan kalde på lidt afkøling.
Vælg børnevenlige oplevelser
Sri Lanka har meget at byde på for både store og små. Fokuser på oplevelser i børnehøjde. Safari i nationalparkerne, togturen gennem teplantagerne og stranddage ved sydkysten er oplevelser, der gør familierejsen uforglemmelig.

Sri Lanka giver både børn og voksne oplevelser for livet med alt fra jungle og dyreliv til historiske byer og varme strande. Uanset om I drømmer om afslapning, eventyr eller kultur, er der noget for hele familien.
Når I rejser til Sri Lanka med TourCompass får I friheden ved at rejse på egen hånd og trygheden ved at rejse med et erfarent rejsebureau. Vi sørger for al det praktiske som fly, hoteller og et gennemtænkt program, så I trygt kan drage på eventyr og fokusere på at nyde kvalitetstid med familien
Har I spørgsmål eller brug for hjælp til at finde den helt rigtige familieferie? Tøv ikke med at tage kontakt til vores rejsespecialister, der sidder klar til at hjælpe dig.
Det skal være trygt at udforske verden – vi er med jer hele vejen!
TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende