Sejltur ved Trang An i Ninh Binh, Vietnam
13 dage
FRA 18.995 kr.

Det nordlige Vietnam med Pu Luong

Tag på en smuk rundrejse gennem Nordvietnam med storbyliv, minikrydstogt, bjerglandskaber, frodige risterrasser og autentiske landsbyer.

Alle viste priser er pr. person
Dato:
Lufthavn:
Antal voksne:
Antal børn u/12 år:
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Flyrejse fra valgte lufthavn til Hanoi t/r
  • 9 nætter på 3- og 4-stjernede hoteller
  • 1 nat på 4-stjernet minikrydstogtskib i Bai Tu Long-bugten
  • 10 x morgenmad (dag 3-12)
  • 6 x frokost (dag 3, 5, 6, 7, 9, 11)
  • 1 x middag (dag 5)
  • Lokal engelsktalende guide på transfers og udflugter
  • Kørsel i bil eller minibus med aircondition
  • Individuel rundrejse, hvor alle nævnte transfers og udflugter foregår sammen med andre TourCompass-gæster i internationale grupper på op til 14 personer - i sjældne tilfælde kan du være den eneste rejsende
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Omfattende udflugtspakke:

  • Heldagsbyrundtur i Hanoi inkl. frokost på KOTO
  • 2 dage/1 nats minikrydstogt i Bai Tu Long-bugten inkl. aktiviteter
  • Heldagsudflugt i Ninh Binh inkl. cykeltur og sejltur gennem Trang An-grotterne
  • Halvdagsvandretur i Pu Luong
  • Halvdagscykeltur i Mai Chau-dalen
  • Entréer og afgifter til omtalte seværdigheder

Rejsen kort fortalt

Tag med på en smuk rundrejse gennem Nordvietnam, hvor storbyliv, storslået natur og autentiske kulturoplevelser går hånd i hånd.

Rejsen starter i den charmerende hovedstad Hanoi, hvor historiske seværdigheder, livlige gademarkeder og franske kolonibygninger venter.

Herefter skal du på et stemningsfuldt minikrydstogt mellem tusindvis af kalkstensøer i den fredelige Bai Tu Long-bugt.

Fra bugten går rejsen videre til Ninh Binh, ofte kaldet "Ha Long Bay på land", hvor dramatiske kalkstensbjerge, spejlblanke floder og frodige rismarker danner rammen om en naturskøn cykeltur og en stemningsfuld bådtur gennem Trang Ans UNESCO-beskyttede landskab.

Herefter venter Pu Luong Naturreservat, et af Nordvietnams bedst bevarede naturområder, hvor roen sænker sig blandt betagende bjerge, grønne risterrasser og små etniske landsbyer. Her er tempoet lavt, og du kommer tæt på både naturen og thai-folkets autentiske kultur.

Afslutningsvis går turen til den idylliske Mai Chau-dal, hvor en rolig cykeltur gennem landsbyer og rismarker giver et autentisk indblik i livet på landet, mens vandbøfler fredeligt græsser i markerne.

På vejen tilbage til Hanoi besøger du landsbyen Quyet Thang, hvor du får et indblik i TourCompass' sociale bæredygtighedsprojekt, som er med til at skabe nye muligheder for lokalsamfundet og styrke landsbyens udvikling. 

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Tag på opdagelse i den charmerende hovedstad Hanoi, og oplev den fredelige Bai Tu Long-bugt på et stemningsfuldt minikrydstogt
  • Udforsk Ninh Binhs spektakulære kalkstenslandskaber på cykel og bådtur gennem UNESCO-beskyttede Trang An
  • Sænk tempoet i Pu Luong, hvor betagende bjerglandskaber og maleriske risterrasser skaber en helt særlig ro
  • Oplev det stille landsbyliv i Mai Chau-dalen på cykel, og besøg TourCompass' sociale bæredygtighedsprojekt i Quyet Thang

Vores rejser inkluderer altid

Alle fly – både internationale og indenrigs
Alle overnatninger
Alle programlagte udflugter og aktiviteter
Døgnåben telefon – vi er med dig hele vejen
Dagsprogram
Det sker på rejsen - dag for dag
Dag 1
Afrejse fra valgte lufthavn

I dag flyver du fra valgte lufthavn mod Vietnam charmerende hovedstad, Hanoi, med mellemlanding(er) undervejs. 

Her skal du bo
Hanoi
Grand Cititel Hanoi
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 2
Ankomst i Hanoi

Du lander i Hanois internationale lufthavn, Noi Bai, hvor du går gennem immigrationen og henter din bagage. Din guide venter udenfor ankomsthallen efter udgangsdørene. Guiden er iført en TourCompass-uniform og holder et TourCompass-skilt, så du lettere kan finde vedkommende.

Herefter køres du til dit hotel i det centrale Hanoi, og efter check-in har du resten af dagen fri til at nyde de første indtryk af den vietnamesiske hovedstad på egen hånd.

Vi kan varmt anbefale at gå på opdagelse i det gamle kvarters charmerende og livlige gader, hvor hver gyde gemmer på lyde, dufte og scener fra det vietnamesiske hverdagsliv. Du kan også tage en afslappende slentretur rundt om byens berømte Hoan Kiem-sø, der med sine skyggefulde træer og lokale liv er et populært åndehul midt i storbyen. 

Om aftenen kan du opleve det lækre vietnamesiske køkken, hvad enten du foretrækker restauranter eller de stemningsfulde gadekøkkener.

Her skal du bo
Hanoi
Grand Cititel Hanoi
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Hanoi
Grand Cititel Hanoi
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 3
Heldagsbyrundtur i Hanoi

I dag venter en spændende byrundtur til nogle af Hanois mest ikoniske seværdigheder.

Du bliver hentet på hotellet af din guide, og dagen starter med en vietnamesisk kaffe på en lokal café med udsigt over Hoan Kiem-søen, som er byens grønne hjerte og et naturligt samlingspunkt for både unge og gamle hanoianere.

Herfra går du over den ikoniske Huc-bro til Ngoc Son-templet, som ligger midt i den smukke Hoan Kiem-sø. Broens navn betyder “stedet, der røres af morgensolens stråler”. Her hører du legenden om kejseren, det magiske sværd og kæmpeskildpadden og får indblik i, hvordan søen fik sit navn og sin særlige betydning for byen.

Du bliver herefter kørt til Litteraturens Tempel, som er et fredfyldt kompleks opført i 1100-tallet af elever af den kinesiske filosof Confucius. Med næsten 1.000 år på bagen er templet et sjældent og velbevaret eksempel på traditionel vietnamesisk arkitektur, komplet med søjlegange, damme og grønne gårdhaver, hvor unge studerende stadig kommer for at bede om held til deres eksamener.

Frokosten nydes på restauranten KOTO, som er mere end blot et spisested. KOTO står for ”Know One, Teach One” og er en restaurant, der uddanner og støtter unge vietnamesere fra udsatte kår og giver dem en professionel uddannelse og en ny start på livet med både faglige og personlige kompetencer til et varigt job, samtidig med at der serveres velsmagende vietnamesiske retter i rolige omgivelser. Du kan læse mere om restauranten her.

Turen fortsætter i en traditionel cykeltaxa, også kaldet en cyclo, gennem det gamle kvarters labyrint af smalle gader og livligt handelsliv. Det gamle kvarter er kendt for sine 36 gader, som oprindeligt blev opkaldt efter de varer, der blev solgt her: bambus, silke, papir og blik. I dag lever mange af gadens navne videre, og stemningen emmer af lokal charme, hvor hanoianerne stadig handler, småsnakker og serverer dampende pho fra gadekøkkenerne. 

Efter en spændende cyclotur besøger du den historiske Long Bien-bro, som er et ikonisk vartegn fra den franske kolonitid, opført i begyndelsen af 1900-tallet. Den karakteristiske jernbro strækker sig over Den Røde Flod og blev hårdt beskadiget under Vietnam-krigen, men står i dag som et stærkt symbol på Hanois modstandskraft og historie. På broen får du et levende indblik i hverdagslivet i Hanoi med lokale, der kører på scooter til og fra arbejde side om side med cyklister og fodgængere. Kigger du ned fra broen, ser du det travle Long Bien Marked, hvor der er aktivitet fra tidlig morgen, mens udsigten over floden skaber en rolig kontrast til byens puls. Broen er et populært motiv for fotografer og rejsende, der ønsker at indfange Hanois sjæl.

Dagens sightseeingtur rundes af med en forestilling i vanddukketeater, som er en flere hundrede år gammel vietnamesisk tradition, hvor dukker danser på vandets overflade til klassisk fortælling og levende musik.

Efter en spændende dag køres du retur til dit hotel, og du har aftenen på egen hånd.

Her skal du bo
Hanoi
Grand Cititel Hanoi
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Hanoi
Grand Cititel Hanoi
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 4
Hanoi på egen hånd

I dag er der ingen udflugter planlagt og du har derfor god tid til at opleve mere af Hanoi. Det kan være, du har lyst til at tage med på en af vores tilkøbsture, eller måske foretrækker du at gå på opdagelse i byen på egen hånd.

Du kan starte dagen i de tidlige timer med et besøg på den berømte Train Street, hvor der er færre mennesker, og stemningen er mere rolig. Her passerer toget helt tæt forbi gadens caféer, og du får en særlig fornemmelse af hverdagslivet i byen, før byen for alvor vågner.

Herefter kan du bevæge dig mod den smukke Hoan Kiem-sø, hvor smalle gader og franske kolonibygninger gemmer på små butikker, farverige kunstgallerier og hyggelige caféer. Slå dig ned med en vietnamesisk kaffe og betragt hverdagslivet, hvor lokale og besøgende krydser hinandens veje. Ikke langt herfra ligger den ikoniske Sankt Joseph-katedral, som med sin gotiske facade og livlige plads er et populært samlingspunkt.

Til frokost kan du gå på jagt efter Hanois berømte streetfood. Prøv en dampende skål pho, nyd duften af grillede bun cha eller tag en sprød banh mi med på farten.

Fortsæt evt. mod området ved Long Bien-broen og det nærliggende Long Bien-marked, hvor handlen med frugt, grønt og blomster fylder gaderne og giver et levende indblik i byens hverdagsliv. Her er tempoet højt og stemningen autentisk, uanset tidspunkt på dagen.

Er du nysgerrig på Hanois historie, kan du også vælge at tage mod det gamle Imperial Citadel, som vidner om byens spændende fortid. I samme område finder du også Ho Chi Minh Mausoleum, som er et af Hanois mest kendte vartegn og et vigtigt sted i Vietnams nyere historie.

Når mørket falder på, vågner Hanoi for alvor. Gaderne lyser op fra gadekøkkenernes blus, og duften af grillet kød, friske koriander og krydret bouillon breder sig i de smalle stræder. Du kan slentre gennem det gamle kvarter og lade dig rive med af stemningen eller slå dig ned på en rooftop-bar og nyde udsigten over byens pulserende liv.

Her skal du bo
Hanoi
Grand Cititel Hanoi
Overnatning inkluderet i prisen
Tilkøb ekstra oplevelser
Her skal du bo
Bai Tu Long-bugten
Swan Cruise
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Dag 5
Hanoi – Bai Tu Long-bugten

Tidligt om morgenen forlader du Hanoi og sætter kurs mod den nordøstlige kyst, hvor Bai Tu Long-bugten ligger. Køreturen tager 3,5 - 4 timer og fører dig gennem et varieret landskab med byliv, små landbrugssamfund og grønne rismarker. Undervejs gøres et kort stop, hvor du kan strække benene og købe lidt forfriskninger, inden du ankommer til Ha Long International Cruise Port, hvor dit eventyrlige minikrydstogt starter.

Bai Tu Long-bugten ligger i direkte forlængelse af den berømte Ha Long-bugt, blot mod nordøst og tættere på grænsen til Kina. Begge bugter tilhører det samme geologiske område og byder på det karakteristiske landskab med tusindvis af kalkstensklipper, frodige småøer og smaragdgrønt vand. Bai Tu Long-bugten er dog langt mindre besøgt, hvilket giver dig en mere rolig, autentisk og fredfyldt oplevelse. 

Efter check-in bliver du sejlet ud til skibet med tenderbåd. Ombord på bydes du velkommen med en forfriskende drink og en kort sikkerhedsbriefing. Når du har fundet dig til rette i din kahyt, serveres en lækker vietnamesisk frokost, mens skibet stille sejler længere ud i bugten.

Om eftermiddagen kan du tage på kajaktur ved den smukke ø Cap La, som er et billedskønt område kendt for sine majestætiske kalkstensformationer og krystalklare badebugter. Vandet er ofte roligt og lavt, så både nybegyndere og øvede kajakroere trygt kan padle afsted mellem klipper og små laguner.

Tilbage på skibet venter en spændende vietnamesisk madlavningsdemonstration, hvor du lærer at tilberede klassiske specialiteter som frisklavede forårsruller eller friskfanget fisk.

Om aftenen serveres en dejlig middag i skibets restaurant, hvorefter du har mulighed for at spille spil, prøve kræfter med blækspruttefiskeri eller blot nyde den fredelige stemning i bugten under stjernehimlen.

OBS! I tilfælde af dårligt vejr forbeholder de vietnamesiske myndigheder sig ret til at lukke for al sejlads i bugten af sikkerhedsmæssige årsager. Dette sker kun få gange om året, men i sådanne tilfælde vil minikrydstogtet blive erstattet af et hotelophold og en alternativ udflugt.

Her skal du bo
Bai Tu Long-bugten
Swan Cruise
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Her skal du bo
Ninh Binh
Tam Coc Peaceful Nature
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Dag 6
Bai Tu Long-bugten – Ninh Binh

Er du blandt de morgenfriske, kan du starte dagen med en valgfri tai chi-session på soldækket. Du kan også blot nyde stilheden med en kop te eller kaffe i hånden med udsigt til Bai Tu Long-bugtens fredelige vandspejl, inden der serveres en let, vestlig morgenmad i skibets restaurant.

Efter morgenmaden går turen til den smukke Thien Canh Son-grotte, som byder på imponerende drypstensformationer. Grotten ligger gemt bag en stejl trappe i klippesiden, og indenfor venter dramatiske kalkstenssøjler og svale rum oplyst af naturligt dagslys.

Når du er tilbage på båden, er der tid til at pakke og gøre klar til check-out, inden der serveres en traditionel vietnamesisk frokost. Imens sejler skibet stille tilbage mod havnen, mens du nyder de sidste glimt af bugtens eventyrlige landskab.

Du går fra borde ved Ha Long International Port, hvor din guide og chauffør står klar til at køre dig til Ninh Binh. Køreturen tager knap 3,5 time.

Når du nærmer dig Ninh Binh, ændrer landskabet sig markant. Du kører gennem et fladt delta med spejlblanke floder, frodige rismarker og små landsbyer, mens de karakteristiske kalkstensbjerge rejser sig dramatisk fra landskabet.

Vel fremme på hotellet er der check-in, og resten af dagen er til fri disposition.

Har du lyst, kan du tage ind til Tam Coc centrum, hvor livet folder sig ud langs hovedgaden med lokale restauranter, hyggelige cafeer og enkelte butikker. 

Her skal du bo
Ninh Binh
Tam Coc Peaceful Nature
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Her skal du bo
Ninh Binh
Tam Coc Peaceful Nature
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 7
Ninh Binh – Cykeltur – Bådtur ved Trang An-grotterne

Efter morgenmaden bliver du kørt mod Gia Vien-distriktet, hvor dagens cykeltur på ca. 14 km starter. Her sætter du dig i sadlen og cykler i roligt tempo ad små veje forbi grønne rismarker og lokale landsbyer på vej mod Van Long-naturreservatet. Undervejs er der tid til fotostop, blandt andet ved en lokal katolsk kirke, inden ruten fortsætter gennem det åbne landskab. Området omkring Van Long er kendt for sine rolige vådområder, markante kalkstensklipper og et rigt fugleliv, som danner en smuk ramme om turen.

Cykelturen fortsætter til en lokal familie i landsbyen Mai Trung, hvor du bliver budt velkommen i hjemlige omgivelser. Her får du et indblik i livet på landet, når du deltager i sæsonbestemte aktiviteter som arbejde i rismarkerne, havearbejde eller fodring af fisk og fjerkræ.

Efterfølgende inviterer familien dig med i køkkenet til et uformelt madlavningskursus, hvor du får introduktion til det vietnamesiske køkken og selv er med i tilberedningen. Oplevelsen rundes af med en hjemmelavet frokost, som nydes i afslappede omgivelser.

Herefter cykler du tilbage til startstedet, og turen tager blot få minutter. Her stiller du cyklen, hvorefter du bliver kørt til Trang An-grotterne, som er et spektakulært naturområde med dramatiske klippeformationer og skjulte huler. Du stiger ombord i en traditionel sampan, som roes stille ad den rolige flod gennem et netværk af grotter og huler, herunder Lam Cave, Vang Cave, Dai Cave og Thanh Truot Cave. Undervejs passerer du også templerne Cao Son, Suoi Tien og Vu Lam samt Skull Island, som blev brugt som optagelsessted for filmen "Kong: Skull Island" i 2017.

Efter 2 timers sejltur bliver du kørt tilbage til hotellet, hvor resten af dagen er til fri disposition.

Her skal du bo
Ninh Binh
Tam Coc Peaceful Nature
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Pu Luong
PuLuong Natura
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Dag 8
Ninh Binh – Pu Luong

I dag sætter du kurs mod Pu Luong Naturreservat, som er et af Nordvietnams mest uspolerede og stemningsfulde naturområder. Pu Luong ligger 125 km fra Ninh Binh, og køreturen tager godt og vel 3 timer.

Pu Luong grænser op til Mai Chau og er stadig et næsten ukendt naturområde. Her breder risterrasser sig som grønne tæpper og leder blikket mod de skovklædte bjerge, der rejser sig mod himlen og får dig til at føle dig lille i det store landskab. Udsigterne er ganske enkelt betagende, og området har en særlig evne til at få pulsen ned og tankerne til at falde til ro. Når terrasserne er fyldt med vand, spejler himlen og bjergene sig i dem – et fuldkommen magisk syn. Pu Luong er et af de steder, hvor du ikke har lyst til andet end at sætte dig ned og lade blikket glide over landskabet i takt med at lyset ændrer farverne og stemningen omkring dig.

Ved ankomst er der check-in, og allerede her mærker du, at Pu Luong er noget helt særligt. Resten af dagen er til fri disposition, så du kan slappe af og tage det hele ind i dit eget tempo.

Her skal du bo
Pu Luong
PuLuong Natura
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Her skal du bo
Pu Luong
PuLuong Natura
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 9
Halvdagsvandretur i Pu Luong

I dag venter en halvdagsvandretur i Pu Luong, hvor natur og lokale traditioner går hånd i hånd. 

Du bliver hentet på dit overnatningssted af din guide samt en lokal guide, som kender stierne, landsbyerne og historierne bag. Dagen starter med et besøg på et lokalt tekstilværksted. Her møder du dygtige kvinder fra thai-folket, som viderefører områdets flere hundrede år gamle vævetraditioner. Du får indblik i de traditionelle teknikker og ser, hvordan mønstre og farver langsomt tager form på de håndbetjente væve ved hjælp af naturlige farvestoffer. Du får også selv mulighed for at prøve kræfter med håndværket og mærke, hvor stor præcision og tålmodighed arbejdet kræver. Her er der tilmed mulighed for at købe håndlavede tæpper, tasker, punge, lanterner m.m.

Herefter nyder du en velsmagende, lokal frokost, inden du begiver dig ud på en ca. 3,5 km vandretur gennem de omkringliggende landsbyer. Stierne snor sig forbi frodige risterrasser, bambusskove og små vandfald, og undervejs passerer du traditionelle pælehuse. Ruten er overvejende flad og let at gå, med kun enkelte korte strækninger, hvor det går op og ned.

Vandreturen giver dig et godt indblik i hverdagslivet i landsbyerne, hvor du møder lokale fra thai-minoriteten, som lever tæt forbundet med naturen og dens rytme. Med en lokal guide ved din side får du samtidig små fortællinger og perspektiver, som giver oplevelsen ekstra dybde.

Turen ender tilbage på hotellet, hvor du kan nyde resten af dagen på egen hånd.

Her skal du bo
Pu Luong
PuLuong Natura
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Mai Chau
Sol Bungalows Resort
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Dag 10
Pu Luong – Mai Chau

I dag forlader du Pu Luong og sætter kurs mod landsbylivet i Mai Chau, som er en af Vietnams smukkeste dale. Du bliver hentet på hotellet og køreturen tager ca. 1,5 time.

Når du når frem, åbner dalen sig med grønne rismarker, betagende kalkstensbjerge og små landsbyer, hvor etniske minoriteter stadig lever efter gamle traditioner.

Efter check-in på hotellet venter en traditionel og velsmagende frokost.

Om eftermiddagen låner du en cykel på hotellet og triller afsted sammen med din guide ad små stier gennem dalens rolige landskab. Ruten er flad og strækker sig over 10-12 km. Vejene snor sig mellem små landsbysamfund og grønne rismarker, hvor vandbøfler går og græsser. Her fyldes luften af lyden af legende børn og høns, der skratter, mens hverdagen leves omkring dig. Undervejs besøger du blandt andet landsbyerne Pom Coong og Na Phon og får et indblik i dagligdagen hos Thai-folket, som er en af de største etniske grupper i området. Turen går også forbi et lokalt marked, hvor boderne bugner af alt mellem himmel og jord. Her mærker du den lokale stemning og får tid på egen hånd til at gå rundt og snuse lidt. Herefter cykler du tilbage mod hotellet, hvor du passerer marker og ser de lokale bønder arbejde, mens solen lige så stille er på vej ned. 

Tilbage på hotellet kan du nyde roen på din veranda med en god bog.

Her skal du bo
Mai Chau
Sol Bungalows Resort
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Her skal du bo
Hanoi
Grand Cititel Hanoi
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 11
Mai Chau – Quyet Thang – Hanoi

Efter morgenmaden forlader du Mai Chau og bliver kørt til vores sociale bæredygtighedsprojekt i Quyet Thang, som er startet af vores lokale samarbejdspartner. Køreturen tager ca. 1,5 time og går gennem et smukt, bakket landskab, hvor rismarker, små landsbyer og grønne bjergsider afløser hinanden.

Quyet Thang ligger i den sydlige del af Hoa Binh-provinsen og består af 23 små landsbyer, hvor blandt andet Muong-folket bor. Her lever familierne primært af at dyrke kassava og majs på udpint jord, og de udfordrende vejforhold gør det vanskeligt at transportere og sælge afgrøderne. Samtidig er de gamle Muong-traditioner under pres, i takt med at mange unge forlader området for at søge arbejde i større byer.

Ved ankomsten bliver du taget imod af en lokal repræsentant fra landsbyen. Sammen går I en tur gennem landsbyen, hvor du oplever det rolige hverdagsliv på tæt hold. Du passerer marker, lokale huse på pæle, hilser på familierne og møder landsbyens børn, som genert vinker til dig. Du oplever også landsbyens fælleshus, hvor beboerne holder møder, og hvor børn kan komme og lave lektier. 

Herefter besøger du et lokalt landsbyhus, hvor du sammen med værterne er med til at tilberede traditionelle retter. Frokosten serveres ved et veldækket bord med lokale specialiteter, som nydes i fællesskab og giver et autentisk indblik i områdets madkultur. Der er også tid til at snakke med værterne og lære mere om Muong-folkets hverdag, kultur og traditioner.

Dernæst besøger du et ældre ægtepar og får et indblik i Muong-folkets gamle håndværkstraditioner med vævning og bambusflet, som er blevet videregivet gennem generationer. Bambusarten luong bruges blandt andet til at fremstille kurve, fiskefælder og måtter. Hvert mønster og hver teknik afspejler en del af Muong-folkets kulturarv, og produkterne fungerer både som bæredygtige alternativer til moderne materialer og som unikke souvenirs. Du får selv mulighed for at prøve kræfter med håndværket og fletter din egen lille kurv, som du kan tage med hjem.

Til slut går du ned til en rolig flod, hvor en fredfyldt sejltur på en traditionel bambusflåde venter. Du får udleveret redningsvest, og når flåden bevæger sig mod strømmen, kan du hjælpe med at padle, hvis du har lyst.

Når du deltager på denne udflugt, er du med til at gøre en forskel for familierne i Quyet Thang. En procentdel af rejsens pris går direkte til projektet og bruges blandt andet til uddannelse samt forbedring af infrastrukturen, som fx etablering af veje og opsætning af solcelledrevne lygtepæle. Du kan læse mere om projektet her.

Efter en dag fyldt med nærvær, kulturmøder og indsigt i det lokale liv går turen videre tilbage til Hanoi, hvor du har en sidste nat.

Her skal du bo
Hanoi
Grand Cititel Hanoi
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 12
Hjemrejsen starter

I dag lakker rejsen mod enden. Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra hjemrejsen starter. 

Dag 13
Hjemkomst til valgte lufthavn

Du lander i valgte lufthavn efter en spændende rejse, der har budt på kultur, store naturoplevelser og lokale møder. 

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Man Tirs Ons Tors Fre Lør Søn
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30 19.395 kr.
1
2
3
4
5
6
7 19.395 kr.
8
9
10
11

Fra 18.995 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 13.595 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 3.095 kr.

Unikke fordele for grupper over 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.

FØR DU REJSER
Godt at vide
Anmeldelser fra Trustpilot
Vores gæsters oplevelser i Vietnam
Vores rejsemål
Udforsk vores spændende destinationer
Mira Lindholm
Asien
Kontakt vores rejsespecialist

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.

Indhent tilbud
Din rejse
Alle viste priser er pr. person
Dato:
 
Lufthavn:
 
Kombiner rejsen med:
Ingen kombination
 
Antal voksne:
På afrejsetidspunktet
Antal børn u/12 år:
Udfyld formularen
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Dine kontaktinformationer
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.