Traditionel båd på floden i Hoi An, Vietnam
13 dage
FRA 20.695 kr.

Det nordlige Vietnam & Hoi An

Oplev Hanois storbyliv, cykl gennem frodige dale i Mai Chau, sejl gennem Trang An-grotterne i Ninh Binh og blandt kalkstensklipper i Ha Long-bugten. Rejsen afrundes i hyggelige Hoi An.

Alle viste priser er pr. person
Dato:
Lufthavn:
Antal voksne:
Antal børn u/12 år:
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Flyrejse fra valgte lufthavn til Hanoi og hjem fra Da Nang
  • Indenrigsflyvning fra Hanoi til Da Nang - i stedet for nattog
  • 9 nætter på 4-stjernede hoteller
  • 1 nat på 4-stjernet minikrydstogtskib i Ha Long-bugten
  • 10 x morgenmad (dag 3-12)
  • 5 x frokost (dag 3, 6, 7, 8, 9)
  • 1 x middag (dag 8)
  • Lokale engelsktalende guider på transfers og udflugter
  • Kørsel i bil eller minibus med aircondition
  • Individuel rundrejse, hvor alle nævnte transfers og udflugter foregår sammen med andre TourCompass-gæster i internationale grupper på op til 14 personer - i sjældne tilfælde kan du være den eneste rejsende
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Omfattende udflugtspakke:

  • Heldagsbyrundtur i Hanoi inkl. frokost på KOTO
  • Cykeltur i Mai Chau-dalen
  • Besøg til vores sociale bæredygtighedsprojekt i Quyet Thang
  • Cykeltur i Ninh Binh og sejltur gennem Trang An-grotterne
  • 2 dages/1 nats minikrydstogt i Ha Long-bugten
  • Entréer og afgifter til omtalte seværdigheder

Rejsen kort fortalt

Oplev Nordvietnams livlige storbyliv, storslåede natur og rige kulturarv på denne varierede rundrejse, der rundes af med afslappende dage i det centrale Vietnam i byen Hoi An.

Rejsen starter i hovedstaden Hanoi, hvor du møder en spændende blanding af gamle templer, kolonitidsarkitektur og charmerende storbyliv. Her venter både en guidet byrundtur og tid på egen hånd til at gå på opdagelse i de stemningsfulde kvarterer.

Fra Hanoi går turen til den frodige Mai Chau-dal, hvor du cykler mellem rismarker og autentiske landsbyer omgivet af grønne bjerge.

Halvanden times kørsel fra Mai Chau ligger Quyet Thang, og her besøger du vores sociale bæredygtighedsprojekt, som er et af turens højdepunkter. Projektet bidrager til bæredygtig udvikling og bedre levevilkår for landsbyens beboere.

Du fortsætter til til Ninh Binh, ofte kaldet “Ha Long Bay på land”. Du cykler gennem det frodige landskab til naturreservatet Van Long, tilbereder frokost sammen med en lokal familie og fortsætter med en stille sejltur i sampanbåd gennem Trang An-grotterne og forbi de knejsende kalkstensklipper.

Herefter går turen til Ha Long-bugten, hvor du sejler blandt tusindvis af små kalkstensøer og overnatter på et 4-stjernet minikrydstogtsskib, en fuldkommen uforglemmelig oplevelse i et af Vietnams smukkeste naturområder.

I stedet for nattoget fra Hanoi til Da Nang har vi på denne rejse inkluderet fly, så du rejser mere komfortabelt og har mere tid til oplevelser. Du flyver direkte til Da Nang i det centrale Vietnam og fortsætter til stemningsfulde Hoi An, som er en af landets mest velbevarede byer. Her har du god tid til at slappe af, tage på udflugter, bade eller bare nyde stemningen i den gamle bydel, inden du tager hul på hjemrejsen.

Der er mulighed for at forlænge rejsen med flere dage i Hoi An. Eller hvad med et par hyggelige dage i kejserbyen Hué? Du kan sågar også forlænge med storbyferie i Ho Chi Minh City eller vælge at fordøje rejsens mange indtryk på en af Sydvietnams dejlige strande.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Oplev den vietnamesiske hovedstad, Hanoi, og nyd et minikrydstogt i Ha Long-bugten 
  • Tag på cykeltur i Mai Chau-dalen og besøg vores sociale bæredygtighedsprojekt i Quyet Thang
  • Udforsk lokallivet og Van Long-reservatet i Ninh Binh og sejl i sampanbåd gennem Trang An-grotterne
  • Afslut rejsen i Hoi An med fridage, små gader og stemningsfulde aftener ved floden

Vores rejser inkluderer altid

Alle fly – både internationale og indenrigs
Alle overnatninger
Alle programlagte udflugter og aktiviteter
Døgnåben telefon – vi er med dig hele vejen
Dagsprogram
Det sker på rejsen - dag for dag
Dag 1
Afrejse fra valgte lufthavn

I dag er der afrejse fra valgte lufthavn. Du flyver mod Vietnams charmerende hovedstad, Hanoi, med mellemlanding(er) undervejs. 

Her skal du bo
Hanoi
Grand Cititel Hanoi
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 2
Ankomst i Hanoi

Du lander i Hanois internationale lufthavn, Noi Bai, hvor du passerer gennem immigrationskontrollen og henter din bagage. Din guide venter uden for ankomsthallen efter udgangsdørene. Guiden bærer TourCompass-uniform og holder et TourCompass-skilt, så du nemt kan finde ham eller hende.

Derefter bliver du kørt til dit hotel, og efter indtjekningen har du resten af dagen fri til selv at udforske de første indtryk af Vietnams fascinerende hovedstad.

Vi kan varmt anbefale, at du tager på opdagelse i de smalle, livlige gyder i den gamle bydel, hvor hver gyde byder på dufte, lyde og øjeblikke fra det vietnamesiske hverdagsliv. Du kan også tage en afslappende gåtur rundt om den fredfyldte Hoan Kiem-søen, hvor skyggefulde træer og det lokale byliv tilsammen skaber en populær oase midt i storbyen.

Her skal du bo
Hanoi
Grand Cititel Hanoi
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Hanoi
Grand Cititel Hanoi
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 3
Byrundtur i Hanoi

I dag venter en spændende byrundtur til nogle af Hanois mest ikoniske seværdigheder.

Du bliver hentet på hotellet af din guide, og dagen starter med en vietnamesisk kaffe på en lokal café med udsigt over Hoan Kiem-søen, som er byens grønne hjerte og et naturligt samlingspunkt for både unge og gamle hanoianere.

Herfra går du over den ikoniske Huc-bro til Ngoc Son-templet, som ligger midt i den smukke Hoan Kiem-sø. Broens navn betyder “stedet, der røres af morgensolens stråler”. Her hører du legenden om kejseren, det magiske sværd og kæmpeskildpadden og får indblik i, hvordan søen fik sit navn og sin særlige betydning for byen.

Du bliver herefter kørt til Litteraturens Tempel, som er et fredfyldt kompleks opført i 1100-tallet af elever af den kinesiske filosof Confucius. Med næsten 1.000 år på bagen er templet et sjældent og velbevaret eksempel på traditionel vietnamesisk arkitektur, komplet med søjlegange, damme og grønne gårdhaver, hvor unge studerende stadig kommer for at bede om held til deres eksamener.

Frokosten nydes på restauranten KOTO, som er mere end blot et spisested. KOTO står for ”Know One, Teach One” og er en restaurant, der uddanner og støtter unge vietnamesere fra udsatte kår og giver dem en professionel uddannelse og en ny start på livet med både faglige og personlige kompetencer til et varigt job, samtidig med at der serveres velsmagende vietnamesiske retter i rolige omgivelser. Du kan læse mere om restauranten her.

Turen fortsætter i en traditionel cykeltaxa – også kaldet en cyclo – gennem det gamle kvarters labyrint af smalle gader og livligt handelsliv. Det gamle kvarter er kendt for sine 36 gader, som oprindeligt blev opkaldt efter de varer, der blev solgt her: bambus, silke, papir og blik. I dag lever mange af gadens navne videre, og stemningen emmer af lokal charme, hvor hanoianerne stadig handler, småsnakker og serverer dampende pho fra gadekøkkenerne. 

Efter en spændende cyclotur besøger du den historiske Long Bien-bro, som er et ikonisk vartegn fra den franske kolonitid, opført i begyndelsen af 1900-tallet. Den karakteristiske jernbro strækker sig over Den Røde Flod og blev hårdt beskadiget under Vietnam-krigen, men står i dag som et stærkt symbol på Hanois modstandskraft og historie. På broen får du et levende indblik i hverdagslivet i Hanoi med lokale, der kører på scooter til og fra arbejde side om side med cyklister og fodgængere. Kigger du ned fra broen, ser du det travle Long Bien Marked, hvor der er aktivitet fra tidlig morgen, mens udsigten over floden skaber en rolig kontrast til byens puls. Broen er et populært motiv for fotografer og rejsende, der ønsker at indfange Hanois sjæl.

Dagens sightseeingtur rundes af med en forestilling i vanddukketeater, som er en flere hundrede år gammel vietnamesisk tradition, hvor dukker danser på vandets overflade til levende musik og klassisk fortælling.

Efter en spændende dag køres du retur til dit hotel, og du har aftenen på egen hånd.

Her skal du bo
Hanoi
Grand Cititel Hanoi
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Hanoi
Grand Cititel Hanoi
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 4
Hanoi på egen hånd

I dag har du god tid til at gå på opdagelse i Vietnams pulserende hovedstad. Du bestemmer selv tempoet. Det kan være, du har lyst til at tage med på en af vores tilkøbsture, eller måske foretrækker du at gå på opdagelse i byen på egen hånd.

Start dagen i de tidlige timer med et besøg på den berømte Train Street, hvor der er færre mennesker, og stemningen er mere rolig. Her passerer toget helt tæt forbi gadens caféer, og du får en særlig fornemmelse af hverdagslivet i byen, før byen for alvor vågner.

Herefter kan du bevæge dig mod den smukke Hoan Kiem-sø, hvor smalle gader og franske kolonibygninger gemmer på små butikker, farverige kunstgallerier og hyggelige caféer. Slå dig ned med en vietnamesisk kaffe og betragt hverdagslivet, hvor lokale og besøgende krydser hinandens veje. Ikke langt herfra ligger den ikoniske Sankt Joseph-katedral, som med sin gotiske facade og livlige plads foran er et populært samlingspunkt.

Til frokost kan du gå på jagt efter Hanois berømte streetfood. Prøv en dampende skål pho, nyd duften af grillede bun cha eller tag en sprød banh mi med på farten.

Herefter kan du fortsætte mod området ved Long Bien-broen og det nærliggende Long Bien-marked, hvor handlen med frugt, grønt og blomster fylder gaderne og giver et levende indblik i byens hverdagsliv. Her er tempoet højt og stemningen autentisk, uanset tidspunkt på dagen.

Er du nysgerrig på Hanois historie, kan du også vælge at tage mod det gamle Imperial Citadel, som vidner om byens spændende fortid. I samme område finder du også Ho Chi Minh Mausoleum, som er et af Hanois mest markante vartegn og et vigtigt sted i Vietnams nyere historie.

Når mørket falder på, vågner Hanoi for alvor. Gaderne lyser op fra gadekøkkenernes blus, og duften af grillet kød, friske koriander og krydret bouillon breder sig i de smalle stræder. Du kan slentre gennem det gamle kvarter og lade dig rive med af stemningen eller slå dig ned på en rooftop-bar og nyde udsigten over byens pulserende liv.

Her skal du bo
Hanoi
Grand Cititel Hanoi
Overnatning inkluderet i prisen
Tilkøb ekstra oplevelser
Her skal du bo
Mai Chau
Sol Bungalows Resort
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Dag 5
Hanoi - Mai Chau - Cykeltur i Mai Chau-dalen

I dag forlader du Hanoi og sætter kurs mod landsbylivet i Mai Chau, som er en af Vietnams smukkeste dale. Du bliver hentet på hotellet og kørt gennem det nordvietnamesiske landskab. Turen tager ca. 3,5 time og foregår ad gode veje. Undervejs gør du et kort stop for at strække benene og nyde udsigten.

Da du når frem, åbner dalen sig med grønne rismarker, dramatiske kalkstensbjerge og små landsbyer, hvor etniske minoriteter stadig lever efter gamle traditioner.

Efter check-in på hotellet venter en traditionel og velsmagende frokost.

Om eftermiddagen låner du en cykel på hotellet og triller afsted sammen med din guide ad små stier gennem dalens rolige landskab. Ruten er flad og strækker sig over 10-12 km. Vejene snor sig mellem små landsbysamfund og grønne rismarker, hvor vandbøfler går og græsser. Her fyldes luften af lyden af legende børn og høns, der skratter, mens hverdagen leves omkring dig. Undervejs besøger du blandt andet landsbyerne Pom Coong og Na Phon og får et indblik i dagligdagen hos Thai-folket, som er en af de største etniske grupper i området. Turen går også forbi et lokalt marked, hvor boderne bugner af alt mellem himmel og jord. Her mærker du den lokale stemning og får tid på egen hånd til at gå rundt og snuse lidt. Herefter cykler du tilbage mod hotellet, hvor du passerer marker og ser de lokale bønder arbejde, mens solen lige så stille er på vej ned. 

Tilbage på hotellet kan du nyde roen på din veranda med en god bog.

Her skal du bo
Mai Chau
Sol Bungalows Resort
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Her skal du bo
Ninh Binh
Tam Coc Peaceful Nature
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Dag 6
Mai Chau - Quyet Thang - Ninh Binh

Efter morgenmaden forlader du Mai Chau og bliver kørt til vores sociale bæredygtighedsprojekt i Quyet Thang, som er startet af vores lokale samarbejdspartner. Køreturen tager ca. 1,5 time og går gennem et smukt, bakket landskab, hvor rismarker, små landsbyer og grønne bjergsider afløser hinanden.

Quyet Thang ligger i den sydlige del af Hoa Binh-provinsen og består af 23 små landsbyer, hvor blandt andet Muong-folket bor. Her lever familierne primært af at dyrke kassava og majs på udpint jord, og de udfordrende vejforhold gør det vanskeligt at transportere og sælge afgrøderne. Samtidig er de gamle Muong-traditioner under pres, i takt med at mange unge forlader området for at søge arbejde i større byer.

Ved ankomsten bliver du taget imod af en lokal repræsentant fra landsbyen. Sammen går I en tur gennem landsbyen, hvor du oplever det rolige hverdagsliv på tæt hold. Du passerer marker, lokale huse på pæle, hilser på familierne og møder landsbyens børn, som genert vinker til dig. Du oplever også landsbyens fælleshus, hvor beboerne holder møder, og hvor børn kan komme og lave lektier. 

Du kommer til en rolig flod, hvor en fredfyldt sejltur på en traditionel bambusflåde venter. Du får udleveret redningsvest, og når flåden bevæger sig mod strømmen, kan du hjælpe med at padle, hvis du har lyst.

Efter sejlturen besøger du et lokalt landsbyhus, hvor du sammen med værterne er med til at tilberede traditionelle retter. Frokosten serveres ved et veldækket bord med lokale specialiteter, som nydes i fællesskab og giver et autentisk indblik i områdets madkultur. Der er også tid til at snakke med værterne og lære mere om Muong-folkets hverdag, kultur og traditioner.

Dernæst besøger du et ældre ægtepar og får et indblik i Muong-folkets gamle håndværkstraditioner med vævning og bambusflet, som er blevet videregivet gennem generationer. Bambusarten luong bruges blandt andet til at fremstille kurve, fiskefælder og måtter. Hvert mønster og hver teknik afspejler en del af Muong-folkets kulturarv, og produkterne fungerer både som bæredygtige alternativer til moderne materialer og som unikke souvenirs. Du får selv mulighed for at prøve kræfter med håndværket og fletter din egen lille kurv, som du kan tage med hjem.

Når du deltager på denne udflugt, er du med til at gøre en forskel for familierne i Quyet Thang. En procentdel af rejsens pris går direkte til projektet og bruges blandt andet til uddannelse samt forbedring af infrastrukturen, som fx etablering af veje og opsætning af solcelledrevne lygtepæle. Du kan læse mere om projektet her.

Efter en dag fyldt med nærvær, kulturmøder og indsigt i det lokale liv går turen videre til dit hotel i Ninh Binh. Undervejs ændrer landskabet karakter, og de grønne bjerge bliver gradvist afløst af et fladt delta med spejlblanke floder og dramatiske kalkstensbjerge, der rejser sig lodret fra rismarkerne. Vel fremme på hotellet er der check-in, og resten af dagen er til fri disposition.

Har du lyst, kan du tage ind til Tam Coc centrum, hvor livet folder sig ud langs hovedgaden med små caféer, lokale restauranter og enkelte butikker. 

Her skal du bo
Ninh Binh
Tam Coc Peaceful Nature
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Her skal du bo
Ninh Binh
Tam Coc Peaceful Nature
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 7
Ninh Binh - Cykeltur - Trang An-grotterne

Efter morgenmaden kører du mod Gia Vien-distriktet, hvor dagens cykeltur på ca. 14 km begynder. Her sætter du dig i sadlen og cykler i roligt tempo ad små veje forbi grønne rismarker og lokale landsbyer på vej mod Van Long-naturreservatet. Undervejs er der tid til fotostop, blandt andet ved en lokal katolsk kirke, inden ruten fortsætter gennem det åbne landskab. Området omkring Van Long er kendt for sine rolige vådområder, markante kalkstensklipper og et rigt fugleliv, som danner en smuk ramme om turen.

Cykelturen fortsætter til en lokal familie i landsbyen Mai Trung, hvor du bliver budt velkommen i hjemlige omgivelser. Her får du et indblik i livet på landet, når du deltager i sæsonbestemte aktiviteter som arbejde i rismarkerne, havearbejde eller fodring af fisk og fjerkræ. Aktiviteterne varierer efter årstid og giver et ærligt billede af hverdagen i det vietnamesiske landbrug.

Efterfølgende inviterer familien dig med i køkkenet til et uformelt madlavningskursus, hvor du får introduktion til det vietnamesiske køkken og selv er med i tilberedningen. Oplevelsen rundes af med en hjemmelavet frokost, som nydes i afslappede omgivelser.

Herefter cykler du tilbage til startstedet. Turen tager blot få minutter. Her stiller du cyklen, hvorefter du bliver kørt til Trang An-grotterne, som er et spektakulært naturområde med dramatiske klippeformationer og skjulte huler. Du stiger ombord i en traditionel sampan, som roes stille ad den rolige flod gennem et netværk af grotter og huler, herunder Lam Cave, Vang Cave, Dai Cave og Thanh Truot Cave. Undervejs passerer du også templerne Cao Son, Suoi Tien og Vu Lam samt Skull Island, som blev brugt som optagelsessted for filmen "Kong: Skull Island" i 2017.

Efter 2 timers sejltur bliver du kørt tilbage til hotellet, hvor resten af dagen er til fri disposition.

Her skal du bo
Ninh Binh
Tam Coc Peaceful Nature
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Ha Long-Bugten
Halong Phoenix Cruiser
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Dag 8
Ninh Binh - Ha Long-bugten

Fra Ninh Binh bliver du kørt til Ha Long-bugten, hvor du skal på et minikrydstogt med 2 dages sejlads og 1 overnatning. Køreturen tager ca. 4 timer med et stop undervejs, hvor der er tid til at strække benene og købe en forfriskning.

Ha Long-bugten er et af Vietnams mest særprægede naturområder. Her stikker hundredvis af grønklædte kalkstensklipper lodret op af havet, der i løbet af året skifter farve fra dybblå til jadegrøn. For rejsende er Ha Long-bugten først og fremmest et vidunderligt naturområde i verdensklasse, men for vietnameserne er det også et sted fuld af legender om drager og drama. Bugten dækker et område på ca. 1.500 km² og blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1994.

Du ankommer til Tuan Chau Marina, hvor der er check-in, og inden du går ombord på dit minikrydstogtskib, kan du slappe af i loungen.

Ombord bliver du budt velkommen med en forfriskende drink, mens besætningen giver en kort introduktion til dit minicruise. Herefter serveres en lækker frokost, mens skibet stille glider ud på det smaragdgrønne vand. Undervejs passerer du nogle af Ha Long-bugtens mest ikoniske klippeformationer som Incense Burner, Dog Stone Islet, Fighting Cock Islet og Three Coconuts Island. Efterfølgende kan du finde dig til rette i din kahyt.

Senere på eftermiddagen besøger du Sung Sot-grotten, som er Ha Long-bugtens største og mest imponerende drypstenshule. For at nå hulen skal du op ad ca. 800 trin, men anstrengelserne belønnes med et fascinerende indre landskab af stalaktitter og stalagmitter, formet gennem millioner af år. Vi anbefaler gode, lukkede sko, særligt i vådt vejr.

Herefter har du mulighed for at udforske Luon-grotten enten i kajak eller med bambusbåd.

Tilbage ombord kan du slappe af med en drink i baren, inden besætningen inviterer til en maddemonstration, hvor du får vist, hvordan man laver traditionelle forårsruller.

Om aftenen serveres en dejlig middag med et udvalg af lokale retter, tilberedt af skibets kokke.

Bemærk, at alle aktiviteter er valgfrie. Du kan derfor også vælge blot at nyde udsigten fra skibet og slappe af på soldækket.

OBS!! I tilfælde af dårligt vejr med storm forbeholder myndighederne i Vietnam sig ret til at lukke for sejlads i Ha Long-bugten af sikkerhedsmæssige hensyn. Dette sker få gange om året. I sådanne tilfælde vil minikrydstogtet blive erstattet med hotelophold og en udflugt.

Her skal du bo
Ha Long-Bugten
Halong Phoenix Cruiser
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Her skal du bo
Hoi An
Hoi An Central Boutique Hotel & Spa
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 9
Ha Long-bugten - Flyrejse til Da Nang - Transfer til Hoi An

Start dagen med at opleve Ha Long-bugten i morgendisens bløde lys.

Efter morgenmaden går turen til Ti Top Island, som er en lille kalkstens-ø med en af Ha Long-bugtens bedste sandstrande. Her kan du tage en dukkert i det smaragdgrønne vand eller bestige øens top, hvorfra du har en enestående udsigt over bugten.

Når du er tilbage på båden, er der tid til at pakke og gøre klar til check-out, inden der serveres en tidlig frokost. Imens sejler skibet stille tilbage mod havnen, og du kan nyde de sidste glimt af bugtens landskab fra dækket.

Du går fra borde ved Tuan Chau Marina, hvor din guide og chauffør står klar til at køre dig til Hanois lufthavn, Noi Bai. Herfra flyver du til Da Nang i det centrale Vietnam – en flyvetur på ca. 1 time og 20 minutter.

Din guide venter udenfor ankomsthallen efter udgangsdørene. Guiden er iført en TourCompass-uniform og holder et TourCompass-skilt, så du lettere kan finde ham eller hende. Herfra bliver du kørt til dit hotel i Hoi An.

Efter ca. en times køretur ankommer du til dit hotel i Hoi An, og efter check-in er resten af dagen til fri disposition. 

Hoi An er en oplevelse i sig selv og en by, du hurtigt forelsker dig i. Den gamle bydel, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, er især kendt for sin velbevarede arkitektur, sin stolte silkeproduktion og sine mange dygtige skræddere. Her synes tiden at gå lidt langsommere, og historien mærkes i hver en gade, facade og lille butik.

Gennem byens hjerte løber Thu Bon-floden, som i 1600- og 1700-tallet var knudepunkt for en blomstrende international handel. I dag danner flodens bredder en smuk og fredelig ramme om det daglige liv og de mange små både, der stadig glider gennem vandet. Ikke langt derfra ligger det lokale marked, hvor du mødes af dufte, farver og et livligt handelsliv med små boder og friske råvarer.

Væk fra floden breder en labyrint af små stemningsfulde gader sig. Her mødes du af et farverigt miks af japanske træhuse, kinesiske forsamlingshuse, franske kolonitidsbygninger og de karakteristiske købmandshuse. I den gamle bydel er biler ikke tilladt, og det giver plads til, at du kan opleve byen i et roligere tempo til fods. Farverige lanterner hænger som guirlander over gaderne og skaber en særlig stemning, især når mørket falder på. Butikker og restauranter ligger som perler på en snor og indbyder til afslappede stunder og nysgerrige opdagelser. Hoi An er også kendt for sin særlige kaffekultur, og rundt omkring i byen finder du hyggelige caféer, hvor du kan slå dig ned og nyde en vietnamesisk kaffe – måske den klassiske med kondenseret mælk.

Her skal du bo
Hoi An
Hoi An Central Boutique Hotel & Spa
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Hoi An
Hoi An Central Boutique Hotel & Spa
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 10–11
Hoi An på egen hånd

Dagene er til fri disposition, og Hoi An har uendeligt meget at byde på, hvad enten du søger afslapning, eventyr eller kulturelle oplevelser.

Måske frister en rolig dag ved havet? Lej en cykel og kør ud til en af de nærliggende strande, Cua Dai eller An Bang, hvor blødt sand og palmer danner en afslappet ramme for en dukkert i det lune hav. Du kan også tage på cykeltur gennem de grønne rismarker uden for byen, hvor små landsbyer og lokale hverdagsglimt giver et fint indblik i livet på landet.

I Hoi An kan du desuden fordybe dig i det lokale køkken på et madlavningskursus, tage en bådtur på Thu Bon-floden eller opleve byen fra en ny vinkel, når lanternerne tændes sidst på dagen. Måske får du også lyst til at lade dig måle op hos en lokal skrædder og få syet et stykke tøj, du kan tage med hjem som minde.

Er du nysgerrig på området omkring Hoi An, kan du vælge en af vores spændende tilkøbsture, som du kan læse mere om nedenfor.

Her skal du bo
Hoi An
Hoi An Central Boutique Hotel & Spa
Overnatning inkluderet i prisen
Tilkøb ekstra oplevelser
Dag 12
Hjemrejsen starter

I dag slutter dit Vietnam-eventyr for denne gang. Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Da Nang, hvorfra du flyver mod Europa med mellemlanding(er) undervejs. 

Dag 13
Hjemkomst

Du lander i valgte lufthavn efter en dejlig rejse gennem det nordlige og centrale Vietnam med masser af nye minder i bagagen. 

Kombiner med
Vælg mellem mulighederne herunder
3 nætter
Badeferieforlængelse på øen Phu Quoc

Fra 3.995 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 3.595 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 1.395 kr.

Phu Quoc ligger ud for Vietnams vestkyst i Siambugten tæt på Cambodia og er kendt for sine palmeklædte sandstrande, dejlige feriestemning og lune badevand. Øen indbyder til afslapning i smukke omgivelser, hvor dagene nemt glider forbi mellem strand, pool og lune havbriser.

En stor del af Phu Quoc er beskyttet nationalpark, hvilket giver øen et grønt og frodigt præg. Langs kysten finder du lange strækninger med gyldent sand, mens havet omkring øen byder på gode muligheder for snorkling og dykning, især ved An Thoi-øerne i den sydlige del.

I hovedbyen Duong Dong mærker du øens mere livlige side med lokale restauranter, caféer og butikker. Her kan du om aftenen nyde Phu Quocs smukke solnedgange fra en strandbar og besøge det stemningsfulde natmarked, hvor du kan smage friskfanget fisk og skaldyr samt vietnamesiske specialiteter. Uden for byen venter en mere fredelig stemning, hvor små, stille bugter sætter tempoet ned.

Phu Quoc byder også på spændende indblik i øens kultur og historie. Du kan opleve traditionelle peberplantager eller lære om produktionen af den berømte fiskesauce, som øen er kendt for. I den sydlige del af øen ligger det tidligere fængsel Coconut Prison, der fortæller om øens rolle under Vietnam-krigen. Ikke langt herfra kan du tage turen med verdens længste kabelbane over havet til øen Hon Thom med flot udsigt over det turkisblå hav.

Forlængelsen inkluderer 3 nætters badeferieophold på Phu Quoc på hotel med morgenmad samt fly til Phu Quoc.

Her skal du bo
Phu Quoc
Cassia Cottage
Overnatning inkluderet i prisen
3 nætter
Siem Reap inkl. Angkor Wat

Fra 3.295 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 2.295 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 695 kr.

Forlæng din rejse med nogle stemningsfulde dage i Siem Reap i Cambodia, hvor storslåede tempeloplevelser kombineres med tid på egen hånd.

På denne forlængelse venter det enestående tempelområde Angkor, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Her oplever du nogle af områdets mest ikoniske templer. Du besøger Angkor Thom med Bayon-templets mange smilende ansigter, Phimeanakas-templet og Elefantterrassen. Turen går også til Ta Prohm, hvor enorme træer og rødder har flettet sig ind i de gamle ruiner og skabt et næsten eventyrligt landskab. Dagen afrundes ved Angkor Wat, Cambodias nationalikon og verdens største religiøse monument, efterfulgt af solnedgang fra Phnom Bakheng.

Den sidste dag i Siem Reap er på egen hånd. Du kan slappe af ved hotellets pool, gå på opdagelse i byen eller vælge en af de mange spændende ekstra ture.

Om aftenen summer området omkring Pub Street af liv med restauranter, barer og gadekøkkener, hvor du kan nyde lokale specialiteter og den afslappede stemning.

Denne forlængelse til Siem Reap giver dig god tid til at fordybe dig i Cambodias rige kultuærarv og er en oplagt afslutning på en oplevelsesrig rundrejse i Sydøstasien.

3 nætter
Kejserbyen Hué

Fra 1.995 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 1.395 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 795 kr.

Knap 3 timers kørsel nord for Hoi An kan du opleve Vietnams sidste kejserlige hovedstad, Hué, der var hjemsted for Kejserdynastiet Nguyen fra 1802 til 1945. Til trods for at mange af byens bygninger blev beskadiget af bomber under Vietnamkrigen, fornemmer man klart stemningen af fortidens storladenhed. De tilbageværende bygninger er blevet restaureret og hele byen er på UNESCOs verdensarvsliste.

De helt store attraktioner er det store smukke citadel og de imponerende kejsergrave. Citadellet blev opbygget i 1800-tallet med Den Forbudte By i Beijing som forbillede og ligger på den nordlige side af Huong Song-floden også kaldet duftenes flod (Perfume River). Floden har fået sit navn af den parfume-lignende aroma der opstår, når orkideblomsterne i efteråret falder i vandet og føres med strømmen igennem byen. På den flere kilometer lange strækning langs floden rejser de fleste af kejsergravene sig med forskellige storslåede monumenter – et for hver afdød kejser.

Glæd dig til at smage på det lokale traditionelle køkken i Hué der af vietnameserne betragtes som det bedste i landet. Her lægges særlig vægt på en æstetisk og harmonisk præsentation af maden med dekorationer og farver, der skaber et gastronomisk kunstværk.

Forlængelsen inkluderer 3 nætters ophold på hotel med morgenmad, transfer mellem Hoi An og Hué samt transfer til lufthavnen i Hué eller Da Nang.

3 nætter
Ho Chi Minh City (Saigon)

Fra 2.895 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 2.895 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 1.195 kr.

Oplev den pulserende storby Ho Chi Minh City (Saigon), hvor du møder en spændende blanding af både det moderne og det gamle med smukke kolonitidsbygninger flankeret af skyskrabernes skinnende facader, fine templer og eksotiske markeder. Glæd dig til højdepunkter som bl.a. Notre Dame-katedralen, Det Gamle Hovedpostkontor tegnet af den berømte franske arkitekt Gustav Eiffel, Genforeningspaladset og byens China Town. Ho Chi Minh City er i dag Vietnams økonomiske dynamo, hvilket tydeligt afspejles i de mange smarte butikker, caféer og restauranter. Endelig er det i denne by, at du for alvor mærker historiens vingesus fra Vietnam krigen.

Byen er desuden et godt udgangspunkt for dagsture til Vietnams frodige Mekongdelta eller de berømte Cu Chi tunneller.

Forlængelsen inkluderer 3 nætters ophold på hotel med morgenmad, fly fra Da Nang til Ho Chi Minh City samt transfer fra og til lufthavnen.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
ManTirsOnsTorsFreLørSøn
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17 20.695 kr.
18
19
20
21
22
23
24 21.195 kr.
25
26
27
28
29
30
1 21.095 kr.
2
3
4
5
6
7
8 21.395 kr.
9
10
11

Fra 20.695 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 16.695 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 3.195 kr.

Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.

FØR DU REJSER
Godt at vide
Anmeldelser fra Trustpilot
Vores gæsters oplevelser i Vietnam
Vores rejsemål
Udforsk vores spændende destinationer
Mira Lindholm
Asien
Kontakt vores rejsespecialist

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.

Indhent tilbud
Din rejse
 
Destination:
 
Rejse:
Alle viste priser er pr. person
Dato:
 
Lufthavn:
 
Kombiner rejsen med:
Ingen kombination
 
Antal voksne:
På afrejsetidspunktet
Antal børn u/12 år:
Udfyld formularen
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Dine kontaktinformationer
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.