Den store Sri Lanka-rundrejse
Tag på en oplevelsesrig rejse til Sri Lankas kulturelle skatte med seks UNESCO-verdensarvssteder. Oplev også det betagende højland, og slut af i historiske Galle med fristende sandstrande.
Omfattende udflugtspakke:
Fordyb dig i Sri Lankas farverige kultur på denne rejse, der fører dig gennem Sri Lankas kulturelle trekant og frodige højland til historiske Galle. Undervejs oplever du seks af landets storslåede UNESCO-verdensarvssteder.
Dit rejseeventyr begynder i Sri Lankas ældste hovedstad, Anuradhapura, hvor du på en byrundtur besøger gamle klosterruiner, hellige træer og kæmpemæssige stupa-monumenter. Herefter byttes kulturen for en stund ud med dyreliv, når du i Sigiriya drager på safari i åben jeep blandt de fascinerende elefanter, der lever i Minneriya Nationalparks grønne omgivelser.
Efter mødet med de vilde elefanter fortsætter rejsen videre i den kulturelle trekant, hvor hver dag åbner for et nyt kapitel i fortællingen om Sri Lankas stærke kulturarv. Du udforsker blandt andet den tidligere kongeby Polonnaruwa på cykel og bestiger den sagnomspundne Løveklippe i Sigiriya. Dernæst venter buddhistisk kunst og kongelig storhed i Dambullas mytiske grottetempel.
I det centrale højland møder du tågeklædte teplantager, bjergrige landskaber og spor fra kolonitiden. Under opholdet i Kandy er der blandt andet mulighed for at besøge Tandens Tempel og Girigama Tea Factory, inden du i Nanu Oya stiger ombord på en af verdens smukkeste togrejser. I Ella vandrer du til toppen af Little Adam’s Peak og beundrer den ikoniske bro, Nine Arch Bridge, alt sammen omgivet af dale og højlandets stille ro.
Rejsen rundes af i Galles historiske rammer, hvor du bliver taget med på byrundtur inden for Galle Forts mure. Afslutningsvis kan du på egen hånd nyde nogle af sydkystens skønne strande, som nemt nås fra Galle.
Børn under 12 år fra 17.195 kr.
Tillæg for enkeltværelse fra 4.895 kr.

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.