Står safari højt på ønskelisten, skal du tage til Tanzania. Der er ingen safarioplevelser, der står mål med Serengetis dyreflokke. Fordøj eventyret på 4* badeferie på Zanzibars sandstrande.

Tanzania er kendt som en af Afrikas bedste safaridestinationer, og på en Tanzania-safari kan du opleve et rigt og varieret dyreliv i landets smukke nationalparker.
Men hvornår er det bedst at rejse til Tanzania?
Læs med herunder og lær mere om vejret i Tanzania året rundt og find ud af, hvornår det er det bedste tidspunkt for safari i Tanzania for dig.
Bemærk: Denne guide er primært henvendt til dig, der skal på safari i Serengeti.

Tanzania ligger tæt på ækvator og har ikke vinter og sommer på samme måde, som vi kender årstiderne i Danmark. I stedet kan du opleve sæsoner med regntid og tørtid.
Tørtiden strækker sig fra juni til oktober, og der findes to specifikke regntider:
Regntid betyder, at du kan forvente nogle kraftige, men ofte korte, regnbyger, der er med til at friske luften op.
Dagtemperaturen i Tanzania svinger i løbet af året mellem 22-28°C i gennemsnit, mens aftenerne er en smule køligere. Uanset hvilket tidspunkt på året du besøger Tanzania, kan du derfor regne med lune temperaturer.
Læs mere om vejret i Tanzania.

Tanzania byder på nogle af Afrikas bedste dyreoplevelser.
I det østafrikanske land lever ”The Big Five”: løven, leoparden, elefanten, bøflen og næsehornet – dog er sidstnævnte et sjældent syn. ”The Big Five” er en gammel jagtbetegnelse, der blev brugt som et udtryk for, hvilke dyr der er de sværeste og mest farlige at nedlægge.
Udover ”The Big Five” kan du opleve gnuer, zebraer, giraffer, geparder, flodheste, bøfler og mange andre fascinerende dyrearter. Serengeti byder desuden på et rigt og varieret fugleliv med mere end 500 fuglearter.
Serengeti nationalpark i Tanzania er tillige kendt for ”The Great Migration”, hvor op mod 2 millioner dyr, herunder gnuer, zebraer og gazeller, hvert år migrerer fra Serengeti i Tanzania til Masai Mara i Kenya i søgen efter frisk føde og vand.
Tanzania kan besøges året rundt, og uanset hvornår du vælger at besøge det smukke land, så er du garanteret nogle fantastiske natur- og dyreoplevelser.
Men hvornår er egentligt det bedste tidspunkt til safari i Tanzania?
Alt efter hvad du gerne vil opleve, så er nogle perioder bedre egnet at besøge Tanzania i end andre – specielt hvis du gerne vil opleve the Great Migration.

November til marts er de varmeste måneder i Tanzania med gennemsnitlig dagtemperatur på 26-28°C.
Perioden starter med den ”lille” regntid og efterfølges af en mellemperiode med mindre regn. Det er en smuk tid med flotte grønne farver i området.
Månederne februar og marts er de bedste, hvis du vil opleve, at gnuerne og zebraerne kælver på Serengetis sletter. De nyfødte gnuer er ikke mange timer om at komme på benene, og du vil hurtigt kunne se dem gå rundt blandt resten af flokken. Når vi rammer slutningen af marts, er de sidste kalve kommet til flokken.
Ungerne er nemme byttedyr for de store rovdyr, f.eks. løver og leoparder. Hvis du er heldig, kan du også opleve rovdyrene på jagt.
November til marts er også et godt tidspunkt at opleve Serengetis fugleliv. De bosiddende fugle bygger rede, og mange fugle fra Europa og Nordafrika er også migreret til nationalparken i denne periode.
→ Besøg Tanzania i perioden november til marts, hvis du gerne vil opleve:

Temperaturen i månederne varierer, men du kan forvente en gennemsnitlig dagtemperatur på omkring 23-25°C.
Den ”store” regntid ligger i april og i første halvdel af maj, og det er i disse måneder, årets største mængde regn falder. Du kan dog sagtens tage på safari på trods af regnen, så længe du er opmærksom på, at der kan komme kraftige regnbyger.
Regnen er med til at gøre naturen mere frodig. Og selvom dyrene har nemmere ved at gemme sig i det lange græs, så byder parken på en høj koncentration af dyr. Der er altså rig mulighed for at opleve Serengetis varierede dyreliv i den frodige tid.
Regnsæson er lig med lavsæson, og derfor er der færre besøgende i nationalparken i denne periode. Det betyder generelt lavere priser og mulighed for en mere ”intim” safarioplevelse.
→ Besøg Tanzania fra april til første halvdel af maj, hvis du gerne vil opleve:

Fra slut-maj til juli falder temperaturen og du vil nu opleve dagtemperaturer på ca. 22-23°C i gennemsnit. Morgen- og aftentimerne kan være kølige, så medbring varmt tøj. Nedbøren er begrænset, og juli er årets tørreste måned.
I denne periode kan du opleve The Great Migration i området ved vores wild camps i den midt og vestlige del af Serengeti. Her befinder dyrene sig i en periode, før de bevæger sig videre mod den nordlige del af Serengeti.
Det tørre vejr giver støvede veje, der står i slående kontrast til det grønne landskab tidligere på året. Til gengæld vil du i denne periode opleve, at dyrene samler sig omkring de vandhuller, der stadig har vand, og de vil derfor være nemme at spotte.
Mange opfatter den tørre periode (indtil oktober) som værende et af de bedste tidspunkter til safari i Tanzania og Serengeti, fordi vejret er tørt og det er muligt at opleve migrationen.
→ Besøg Tanzania fra maj til juli, hvis du gerne vil opleve:

Vejret bliver langsomt lunere og topper ved en gennemsnitlig dagtemperatur på omkring 23-25°C og op imod 27°C i oktober. Morgener og aftener kan dog stadig være kølige, så medbring varmt tøj.
På dette tidspunkt af året har det været tørt i en lang periode, og naturen er for alvor blevet gold. Det betyder, at dyrene i højere grad samler sig omkring de få vandhuller, hvor de stadig kan finde vand.
Vandringen kan i disse måneder opleves i den nordlige del af Serengeti tæt på Kenya. Dyrene vil i en kort periode vandre i Masai Mara Game Reserve (Kenya), før de igen fra september-november begynder at vandre tilbage til Serengeti. Du kan være heldig at opleve dyreflokken krydse Mara-floden.
Hvornår flokkene vender tilbage afhænger af regnen, og hvornår den falder.
Gnuernes vandring tilbage til Serengeti betyder, at der nu er meget føde til løver, leoparder, geparder og sjakaler, og hvis du er heldig, kan du opleve rovdyrenes jagt efter mad.
→ Besøg Tanzania i august til oktober, hvis du gerne vil opleve:
Bemærk, at ovenstående guide er vejledende og anbefalinger kan løbende ændre sig.
Blev du klogere på, hvornår det er bedst at rejse til Tanzania? Hvis du vil være sikker på, at du kommer afsted på et tidspunkt, der er bedst for dig, så tag en snak med vores rejsekonsulenter. De har stor erfaring med at guide folk i at vælge den rigtige tur og afrejsetidspunkt.
Står safari højt på ønskelisten, skal du tage til Tanzania. Der er ingen safarioplevelser, der står mål med Serengetis dyreflokke. Fordøj eventyret på 4* badeferie på Zanzibars sandstrande.
Fra baobabtræer i Tarangire til Serengetis flade sletter og Ngorongoros frodige skrænter. Oplev fantastisk natur og enestående dyreliv i fire af Tanzanias nationalparker med hvert sit særpræg.
Oplev Afrikas ikoniske dyr på en kort og kompakt safarirejse. Du kommer helt tæt på naturen og sover i komfortable telte på Serengeti. Rejsen rundes af med badeferie på vidunderlige Zanzibar.
Serengeti & Masai Mara: Besøg to af verdens bedste safariområder på én og samme rejse. Du rejser fra Kenya til Tanzania – og retur, hvorfra du kan vælge at forlænge rejsen med et badeferieophold.
Vil du opleve Serengetis fantastiske dyreliv uden at gå på kompromis med komforten? Så er dette rejsen! Nyd udsigten fra din lækre safarilodge midt på Serengeti, og slut rejsen af på Zanzibar.
Drømmer du om safari – men er tiden begrænset? Så er denne korte safarirejse perfekt. Du oplever Afrikas enestående dyreliv og kommer tæt på naturen, mens du bor i teltlejr på Serengeti.
Flyv til Serengeti-sletten, hvor store dyreoplevelser venter. Du kører gennem landskabet på fantastisk safari til Ngorongoro-krateret, inden du flyver til Zanzibar på badeferie.
Vis ungerne, hvor løvernes konge bor. Tag på familiesafari i Tanzania og få store dyreoplevelser i jeres eget tempo med korte køreafstande. I får jeres egen safaribil og bor på børnevenlige lodges.
Længes du efter at dase under et skyggefuldt palmetræ på Zanzibar med udsigt til havet? Vil du gerne have et strejf af safari i Afrikas største nationalpark? Så er dette rejsen for dig.
Dette er rejsen for dig, som ikke har alverdens tid til rådighed, men som gerne vil have en smagsprøve på en safari i Tanzania efterfulgt af badeferie på Zanzibar.
Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, er omdrejningspunkt for denne eventyrlige rejse til Kenya og Tanzania. Glæd dig til safari, natur- og kulturoplevelser – alt sammen med udsigt til Kilimanjaro!
Tag på safari i det nordlige Tanzania på en rejse, hvor dagene er optimeret og tiden bruges på det vigtigste: nemlig på at opleve natur og dyreliv i de mest kendte områder, bl.a. Serengeti.
Fly in-safari i Nyerere & Ruaha i det sydlige Tanzania. Denne rejse er for dig, der drømmer om vilde natur- og dyreoplevelser uden ret mange andre besøgende omkring dig.
TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende