Tropisk strand i Thailand med turkis hav, blødt sand og grøn jungle i baggrunden.
14 dage
FRA 17.195 kr.

Phuket, Khao Lak & jungle-eventyr i Khao Sok

Kombiner strandliv på Phuket med storslåede naturoplevelser i Khao Sok Nationalpark og afslut rejsen i det stille ferieparadis Khao Lak.

Alle viste priser er pr. person
Dato:
Lufthavn:
Antal voksne:
Antal børn u/12 år:
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Flyrejse fra valgte lufthavn til Phuket t/r
  • 9 nætter på 3,5- og 4-stjernede hoteller
  • 1 overnatning på Jungle Camp i Khao Sok Nationalpark i værelse med eget bad og toilet
  • 1 overnatning på Cheow Lan-søen i tømmerflåde-bungalow med eget bad og toilet
  • 11 x morgenmad
  • 2 x frokost (dag 7 og 8)
  • 3 x middag (dag 3, 6 og 7)
  • Velkomstmøde på Phuket
  • Kørsel i bil eller minibus med aircondition
  • Lokale engelsktalende guider på transfers og udflugter
  • Individuel rundrejse, hvor alle nævnte transfers og udflugter foregår sammen med andre TourCompass-gæster i internationale grupper på op til 14 personer - i sjældne tilfælde kan du være den eneste rejsende
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Følgende udflugtspakke:

  • Halvdagsudflugt på Phuket inkl. Wat Chalong-templet, Phuket Old Town & Chillva natmarked
  • Kanotur på Sok-floden i Khao Sok Nationalpark
  • Bådsafari på Cheow Lan-søen ved solnedgang og solopgang samt junglevandring til drypstenshulen Coral Cave
  • Entréer og afgifter til omtalte seværdigheder

Rejsen kort fortalt

Denne rejse tager dig med til nogle af Sydthailands mest populære stranddestinationer og ind i hjertet af den frodige regnskov i Khao Sok Nationalpark. Rejsen byder på en skøn kombination af afslappende stranddage, spændende kulturoplevelser og naturoplevelser i verdensklasse.

Rejsen starter på øen Phuket, hvor palmetræer skygger ned på det lyse sand, mens bølger roligt slår ind mod land. Vandet er lunt, klart og relativt lavt – perfekt for både børn og voksne. På den inkluderede halvdagsudflugt besøger du Phukets mest betydningsfulde tempel, Wat Chalong, og den charmerende bydel Phuket Old Town med sine farverige sino-portugisiske bygninger. Dagen rundes af med lokale specialiteter på det populære natmarked Chillva.

Rejsen tager dig med videre på et ægte jungleeventyr i Thailands smukkeste nationalpark, Khao Sok. Du bor i den frodige jungle, hvor fuglene pipper om kap og aberne svinger sig fra gren til gren i de høje trætoppe, som nærmest gror ind i himlen. Et besøg i Khao Sok er kun fuldendt, hvis man besøger både regnskoven og den magiske sø Cheow Lan, så dét skal du naturligvis. Midt på den smaragdgrønne sø bor du på et tømmerflådehotel, som er omgivet af stejle kalkstensklipper, der spejles ned i den blikstille sø.

Rejsen afsluttes i Khao Lak, hvor tempoet sænkes. Atmosfæren er mere afslappet end på Phuket, og området er omgivet af både regnskov og det smukke Andamanhav. Her kan du nyde de sidste feriedage præcis, som du ønsker dem – med afslapning på stranden, gode madoplevelser eller udflugter til nogle af Thailands smukkeste øer.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • God kombination af afslappende badeferie og store naturoplevelser i Thailands smukkeste nationalpark
  • Oplev to af Sydthailands mest populære stranddestinationer; Phuket og Khao Lak
  • Du overnatter i hytte i Khao Soks regnskov og bor på tømmerflådehotel på den magiske sø Cheow Lan
  • Der er masser af fritid til selv at bestemme tempoet og aktiviteterne

Vores rejser inkluderer altid

Alle fly – både internationale og indenrigs
Alle overnatninger
Alle programlagte udflugter og aktiviteter
Døgnåben telefon – vi er med dig hele vejen
Dagsprogram
Det sker på rejsen - dag for dag
Dag 1
Afrejse fra valgte lufthavn

I dag er der afrejse fra valgte lufthavn, og turen går mod Thailand med mellemlanding(er) undervejs.

Her skal du bo
Phuket, Kata Yai Beach
Kata Palm Resort & Spa
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 2
Ankomst på Phuket

Du lander på Phuket, Thailands største ø og et af landets mest populære ferieområder.

Ved ankomst går du gennem immigrationen og samler din bagage op. Din guide venter udenfor ankomsthallen og er iført en TourCompass-uniform og holder et TourCompass-skilt, så du let kan finde ham eller hende. Herfra bliver du kørt til dit hotel ved Kata Beach på Phukets sydvestlige kyst.

Kata Beach er en af øens mest populære strande. Egentlig består området af to strande; Kata Yai, den "store" strand, og Kata Noi, den "lille" strand. Begge strande byder på fint sand, svajende palmer og klart, roligt badevand. Langs stranden finder du desuden et godt udvalg af restauranter, barer og butikker.

Efter check-in trænger du nok til at slappe af ovenpå den lange flyrejse, og resten af dagen er derfor til fri disposition. Måske frister en tur i bølgerne? Eller en slentretur langs stranden, hvor du kan nyde solen og lyden af havet?

Her skal du bo
Phuket, Kata Yai Beach
Kata Palm Resort & Spa
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Phuket, Kata Yai Beach
Kata Palm Resort & Spa
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 3
Velkomstmøde – Wat Chalong – Phuket Old Town – Chillva natmarked

I dag vil der være velkomstmøde for dem, som ønsker at deltage. Dagen forinden vil du modtage tidspunkt for mødet. En repræsentant fra vores samarbejdspartner møder dig på hotellet, hvor han/hun vil byde dig velkommen og dele lokale fif ifht. gode restauranter, attraktioner og strande. Repræsentanten vil også svare på eventuelle spørgsmål.

Om eftermiddagen skal du på en spændende halvdagsudflugt. Phuket er kendt for sine smukke strande, men øen byder også på spændende kultur, historie og naturoplevelser.

Du bliver hentet på hotellet af din guide og chauffør. Første stop er Phukets mest betydningsfulde tempel, Wat Chalong, som er kendt for sin storslåede arkitektur og smukke vægmalerier, der skildrer scener fra Buddhas liv.

Herefter går turen til charmerende Phuket Old Town. Byen var engang et vigtigt knudepunkt for handlen mellem Kina, Indien og Europa, og de mange farverige sino-portugisiske bygninger vidner stadig om den spændende historie. Gå på opdagelse blandt hyggelige caféer, kunstgallerier og små butikker, mens du oplever byens særlige atmosfære.

Videre på det populære natmarked, Chillva, som ligger en kort køretur væk, kan du nyde et væld af lokale specialiteter, mens du suger den livlige stemning til dig.

Efter en oplevelsesrig dag køres du tilbage til dit hotel.

Her skal du bo
Phuket, Kata Yai Beach
Kata Palm Resort & Spa
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Phuket, Kata Yai Beach
Kata Palm Resort & Spa
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 4–5
Phuket på egen hånd

Der er ingen udflugter planlagt, og du kan derfor nyde Phuket i dit eget tempo.

Phuket er Thailands største ø og byder på et væld af oplevelser både til lands og til vands. Du kan tilbringe dagene ved de lyse strande, tage en dukkert i det lune Andamanhav eller udforske nogle af øens mange restauranter, markeder og livlige kystbyer.

Har du lyst til eventyr, kan du tage på snorkeltur til de smukke koralrev ud for kysten eller udforske den spektakulære Phang Nga-bugt, der er kendt for sine dramatiske kalkstensklipper og små øer. Det er også her, du finder den berømte James Bond-ø, hvor dele af filmen ”Manden med den gyldne pistol” blev optaget. Du kan også besøge de idylliske Phi Phi-øer på en heldagsudflugt med tid til både snorkling, badning og afslapning ved de kridhvide sandstrande.

En af aftenerne kan vi anbefale en tur til udsigtspunktet Khao Rang Hill, hvor du kan nyde solnedgangen og den flotte udsigt over Phuket og de omkringliggende øer.

Nedenfor kan du se vores udvalg af tilkøbsture.

Her skal du bo
Phuket, Kata Yai Beach
Kata Palm Resort & Spa
Overnatning inkluderet i prisen
Tilkøb ekstra oplevelser
Her skal du bo
Khao Sok
Our Jungle Camp
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 6
Phuket – Khao Sok Nationalpark

Efter morgenmaden er det tid til at tage afsked med Phuket. Du bliver hentet på hotellet og kørt nordpå mod nationalparken Khao Sok, hvor et sandt jungleeventyr venter.

Khao Sok er en af Thailands største nationalparker og nok også en af de smukkeste. Her finder du et af landets største områder med oprindelig urskov, ældgammel, uforstyrret regnskov, der har stået urørt i millioner af år. De frodige omgivelser og livgivende floder er hjem for et rigt dyreliv med bl.a. gibbonaber, langurer og makakaber. Den lille dværghjort lever også her sammen med muntjak og serov. Hvis du er heldig, får du måske et glimt af den smukke, langhalede marmorkat. Er du fugleinteresseret, har du bestemt noget at glæde dig til: næsehornsfugle og rødnakkede trogoner er blandt beboerne i den tætte jungle.

Køreturen fra Phuket til Khao Sok tager ca. 3 timer. Ved ankomst til hotellet venter en rolig kanotur på Sok-floden. Hold øje med livet langs flodbredden og i trætoppene, mens din lokale guide padler kanoen gennem det smukke landskab. Måske får du øje på en leguan langs bredden eller hører fuglene synge højt oppe mellem trækronerne.

Tilbage på hotellet kan du nyde en dejlig frokost og slappe af med udsigt til den smukke natur lige uden for døren.

Om aftenen er det muligt at tage på natsafari, hvor du får mulighed for at opleve junglen efter mørkets frembrud. Læs mere om tilkøbsturen herunder.

Her skal du bo
Khao Sok
Our Jungle Camp
Overnatning inkluderet i prisen
Tilkøb ekstra oplevelser
Her skal du bo
Khao Sok
Praiwan Raft House
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 7
Khao Sok Nationalpark – Cheow Lan-søen

I dag forlader du junglen og sætter kurs mod Cheow Lan-søen, som er en del af Khao Sok Nationalpark. Søen blev dannet i 1987 i forbindelse med opførelsen af Rajjaprabha-dæmningen, hvor dele af den oprindelige regnskov blev oversvømmet. De høje kalkstensklipper, som tidligere ragede op mellem trætoppene, blev til små regnskovs-øer, der i dag stikker op af det smaragdgrønne vand. Det er ikke uden grund, at Cheow Lan ofte bliver beskrevet som Thailands svar på Guilin, et af Kinas smukkeste naturområder.

Vær opmærksom på at det ikke er muligt at medbringe al din bagage ud på søen, så den kan du efterlade sikkert på hotellet. Vi anbefaler, at du i stedet medbringer en rygsæk med de vigtigste ting, du skal bruge de kommende dage på søen. Når du møder din chauffør igen på dag 8, har han din bagage med.

Først bliver du kørt til den lille by Ban Ta Khun, hvor du besøger det lokale marked. Her sælger de handlende alt fra frisk frugt og grøntsager til lokale specialiteter.

Herefter fortsætter turen til Ratchaprapha-molen ved dæmningen. Her stiger du ombord i en traditionel longtailbåd og sejler ud på Cheow Lan-søen. Allerede fra båden får du de første flotte udsigter til de dramatiske klippeformationer, der rejser sig lodret op af vandet.

Ved frokosttid ankommer du til dit overnatningssted, et tømmerflådehotel. Efter check-in står personalet klar med en traditionel thailandsk frokost, som nydes med udsigt til det spektakulære landskab.

Herefter kan du vælge at deltage i en spændende junglevandring til drypstenshulen Coral Cave uden ekstra betaling. Sørg for at medbringe vand og gode, lukkede sko, og vær opmærksom på, at stierne kan være glatte i regnsæsonen.

Sammen med din guide bliver du sejlet til turens startsted i en longtailbåd. Herfra fortsætter du til fods gennem junglen, hvor du undervejs oplever den frodige vegetation og måske er heldig at spotte nogle af områdets fugle og insekter.

Efter ca. 45 minutters vandring når du frem til en lagune, hvor en bambusflåde venter på at sejle dig det sidste stykke til Coral Cave. Inde i hulen kan du opleve de fascinerende stalagmitter og stalaktitter, som gennem årene har formet figurer, der minder om både elefanter, hekse og slanger. Herefter går turen samme vej tilbage.

Tilbage ved hotellet kan du slappe af med en god bog, udforske området i kajak eller tage et dyp i søen direkte fra din veranda.

Sidst på eftermiddagen venter en dejlig bådsafari. Hold udkig efter områdets fugle og vilde dyr, mens du sejler gennem det spektakulære landskab. Er du heldig, får du måske øje på næsehornsfugle, sambarhjorte eller nogle af søens andre beboere. I sjældne tilfælde kan du også være heldig at spotte vilde elefanter langs bredden. På vejen tilbage til hotellet farver solnedgangen de dramatiske klipper gyldne og skaber et næsten magisk syn. På vejen tilbage til hotellet er solen så småt ved at gå ned bag de høje kalkstenklipper – et fuldkommen magisk syn!

Om aftenen venter en thailandsk middag, og når mørket falder på, kan du læne dig tilbage og nyde stilheden under den klare stjernehimmel, langt fra byernes kunstige lys.

Her skal du bo
Khao Sok
Praiwan Raft House
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Khao Lak
Khaolak Emerald Beach Resort & Spa
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 8
Cheow Lan-søen – frokost i Khao Sok-junglen – Khao Lak

Det er ganske enkelt magisk at vågne op på Cheow Lan-søen. Træk gardinet fra og åbn døren til din veranda. Se disen lette langsomt over den blikstille sø og nyd stilheden, der kun afbrydes af junglens lyde og den asiatiske koels karakteristiske kald.

Tidlig morgen skal du på endnu en spændende bådsafari i morgengryets bløde lys. Hold udkig efter bl.a. brillelangurer, gibbonaber og makakaber langs søens bredder.

Efter sejlturen serveres morgenmad, og herefter er der tid til et dyp i søen, en kanotur eller en stille stund på din veranda.

Sidst på formiddagen er der check-out, og du bliver sejlet tilbage til fastlandet. Undervejs kan du nyde det sidste syn af de eventyrlige kalkstensklipper, der rejser sig lodret op af det smaragdgrønne vand.

Tilbage ved molen venter din chauffør på at køre dig tilbage til junglen, hvor en lækker thailandsk frokost bliver serveret.

Dernæst køres du til strandparadiset Khao Lak, der ligger godt og vel en time væk. Her danner en rolig atmosfære, honningfarvede sandstrande og det smukke Andamanhav rammen om de kommende dages badeferie.

Ved ankomst er der check-in, og resten af dagen er til fri disposition.

Her skal du bo
Khao Lak
Khaolak Emerald Beach Resort & Spa
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Khao Lak
Khaolak Emerald Beach Resort & Spa
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 9–12
Khao Lak på egen hånd

Dagene er til fri disposition.

Khao Lak er lig med ro og eventyr. Strandparadiset ligger ca. 100 km nord for Phuket, men stemningen her er en helt anden. Tempoet er lavere, omgivelserne mere fredelige, og samtidig har du alt, hvad du behøver, lige fra smuk natur til hyggelige restauranter.

Området består af flere sammenhængende strande, der tilsammen udgør et afslappende ferieparadis med Det Andamanske Hav på den ene side og frodig regnskov på den anden.

Nyd nogle afslappende dage på stranden eller find en plads ved poolen med en god bog. Du kan også udforske området på egen hånd og opleve den særlige atmosfære, som gør Khao Lak til en favorit blandt mange rejsende.

Har du lyst til flere eventyr, kan vi varmt anbefale en snorkeltur til Surin- eller Similan-øerne, som regnes blandt Thailands bedste snorkel- og dykkerområder. Her venter farvestrålende fisk, havskildpadder, kridhvide sandstrande og krystalklart vand.

Om aftenen kan du tage ind til Khao Lak centrum, hvor hyggelige restauranter, små butikker og afslappede barer ligger side om side.

Her skal du bo
Khao Lak
Khaolak Emerald Beach Resort & Spa
Overnatning inkluderet i prisen
Tilkøb ekstra oplevelser
Dag 13
Hjemrejsen starter

Det er blevet tid til at tage afsked med dette dejlige hjørne af Thailand. Du bliver hentet på hotellet og kørt til Phuket lufthavnen, hvorfra du flyver mod Europa med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 14
Hjemkomst

Du lander i valgte lufthavn efter en dejlig ferie med både afslapning og store naturoplevelser.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
ManTirsOnsTorsFreLørSøn
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16 18.295 kr.
17
18
19 18.895 kr.
20
21
22
23 17.995 kr.
24
25
26 18.795 kr.
27
28
29
30 18.795 kr.
1
2
3 20.495 kr.
4
5
6
7 20.395 kr.
8
9
10 20.695 kr.
11

Fra 17.195 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 12.395 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 5.095 kr.

Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
FØR DU REJSER
Godt at vide
Anmeldelser fra Trustpilot
Vores gæsters oplevelser i Thailand
Vores rejsemål
Udforsk vores spændende destinationer
Mira Lindholm
Asien
Kontakt vores rejsespecialist

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.

Indhent tilbud
Din rejse
 
Destination:
 
Rejse:
Alle viste priser er pr. person
Dato:
 
Lufthavn:
 
Kombiner rejsen med:
Ingen kombination
 
Antal voksne:
På afrejsetidspunktet
Antal børn u/12 år:
Udfyld formularen
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Dine kontaktinformationer
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.