Vores mest familievenlige rejse i Kenya, hvor I får jeres egen bil, børnevenlige lodges, masser af store oplevelser i jeres eget tempo og mulighed for at tilvælge badeferie.
Vores mest familievenlige rejse i Kenya, hvor I får jeres egen bil, børnevenlige lodges, masser af store oplevelser i jeres eget tempo og mulighed for at tilvælge badeferie.
Drømmer du om at vise dine børn Afrikas vilde dyr fremfor blot at se dem i tegnefilmformat i ”Løvernes Konge”? Så er denne familiesafari for dig.
Vi har sammensat et sandt familieeventyr, hvor vi tager hensyn til, at du rejser med børn, som helt naturligt ikke har verdens mest veludviklede tålmodighedsgen. Turen er sat sammen, så I bor på hoteller og børnevenlige lodges, hvor I alle sammen kan være i sammenhængende værelser. Vi har også taget hensyn til afstandene, der til tider kan være store i Afrika. På denne tur er der kun lige præcis den kørsel, som er nødvendig for, at det bliver en rigtig safari. I har også jeres egen bil, så hvis ungerne bliver trætte eller trænger til en juice, kan I stoppe, lige når I vil.
Turen starter ud med et besøg på det berømte Giraffe Center i Nairobi. Ved Lake Naivasha er det muligt at opleve flodheste, giraffer og aber, men højdepunktet er naturligvis de enorme flokke af dyr på Masai Mara. Alt er inkluderet under safarien; mad, drikke, transport, guide og overnatninger.
Hvis I har lyst, kan I vælge at tilkøbe en badeferieforlængelse, hvor I kan slappe af, og fordøje de mange indtryk fra safarien.
I dag er der afrejse, og turen går med fly til Kenya med mellemlandinger undervejs.
Ved ankomsten til Nairobi bliver I mødt i lufthavnen af vores lokale guide. I bliver kørt til hotellet i Nairobi, hvor I har en enkelt overnatning.
Nairobi er Kenyas hovedstad og en af Østafrikas største byer. Her bor godt 4 millioner indbyggere. Oprindeligt blev byen grundlagt som et punkt på jernbane-linjen fra Mombasa til Uganda, men blev hurtigt centrum for både storvildtjægere og turister. I dag er det en storby med både et rigt forretnings- og kulturliv, og Nairobi er måske Østafrikas mest kosmopolitiske by.
I bliver hentet på hotellet fra morgenstunden og lægger ud med et besøg på det kendte Giraffe Center, som blev oprettet i 1979 med henblik på at redde den udryddelsestruede Rothchilds giraf. Centeret er oprettet som en NGO, der underviser lokale børn og unge i natur og miljø – og giver alle besøgende et indblik i giraffens liv og arbejdet med at redde den. Det er en sjov og spændende oplevelse at komme tæt på de grasiøse og altid nyserrigt observerende dyr.
Fra Nairobi går turen videre med bil til Lake Naivasha. Undervejs bliver der – hvis vejret er godt – mulighed for at stoppe ved et udsigtspunkt og nyde udsigter over Great Rift Valley.
Vel fremme i Lake Naivasha er resten af eftermiddagen fri til at nyde resortet.
Lake Naivasha er en ferskvandssø beliggende på det højeste punkt af Great Rift Valley, 1.890 meter over havet.
I dag bliver alle mand udstyret med redningsvest og så venter en sejltur på søen, som er kendt for flodheste, giraffer, waterbuck, fløjlsaber og et rigt og varieret fugleliv.
Over middag går turen videre til det fantastiske Masai Mara naturreservat, den kenyanske del af det enorme Serengeti økosystem, hvor I skal på familiesafari. Turen hertil tager 4-6 timer afhængigt af trafikken, så tag nogle gode snacks med og måske en god lydbog i ørerne og sug til jer af livet udenfor vinduerne. I har bilen for jer selv, så I kan holde pauser undervejs, som det er nødvendigt.
De næste dage venter skønne dage med game drives. Nogle dage medbringer I måske en picniclunch, som nydes sammen med en fantastisk udsigt. Det er vejret og naturen – og jer – som afgør, hvordan dagene ser ud!
Det er umuligt at sige, hvilke oplevelser der venter, når man er på safari. Ingen dage ligner hinanden – men det er kun med til at give ekstra sug i maven! På de mægtige sletter møder man store flokke af elefanter, gnuer, zebraer, flodheste, giraffer, gazeller og andre planteædende byttedyr for de jagende løver, hyæner, leoparder og geparder.
Fra juli til oktober kan man opleve dyrenes lange vandring. Her vandrer over en million gnuer og bøfler sammen med et par hundredetusinde zebraer plus en masse Thompson gazeller efter vand og frisk græs. Det er under denne vandring, at en del gazeller bliver ofre for de enorme nilkrokodiller, når de skal krydse Marafloden.
Efter safarien kan I slappe af på lodgen med den mægtige stjernehimmel over jer og til lyden af nattens lyde på savannen.
Husk, at familien har egen privat bil – og dermed frihed til at stoppe, når en pause er tiltrængt!
Fra den familievenlige safari på savannen går turen nu retur til Nairobi, hvorfra hjemrejsen starter.
Det er muligt at tilkøbe en direkte flyvning fra Masai Mara til Nairobi, så I undgår køreturen. Kontakt os for tillægspris.
Du kan naturligvis også vælge at forlænge rejsen med et badeferieophold – enten i Mombasa på Kenyas kyst, på tropeøen Mauritius eller på den populære ø Zanzibar.
I ankommer til Danmark efter en dejlig ferie.
|
Afslut jeres safari med et afslappende ophold i Mombasa.
Mombasa byder på kridhvide sandstrande, grønne palmer, azurblåt hav, koralrev, spændende historie og en livlig havneby. I bor på et dejligt børnevenligt resort i Mombasa med ”all inclusive”. Så kan hele familien slappe af og bare nyde at være sammen efter de mange oplevelser på safarien.
Her er mulighed for at slappe af på de kridhvide strande i skyggen af et palmetræ, bade i det lune azurblå hav og snorkle ved de flotte koralrev. Der er også tid til at tage på opdagelse i Mombasa by, der er Kenyas næststørste by. Her kan I slentre gennem de snævre gader, der bærer præg af både swahili og arabisk kultur. De lokale markeder byder på et væld af lokal mad og eksotiske krydderier.
Dagene i Mombasa er til fri disposition. Måske vil I helst bare slappe af og nyde faciliteterne på resortet og bade havet, men det er også muligt at tilkøbe forskellige udflugter, hvis I vil opleve Mombasa og omegn.
Zanzibar ligger i Det Indiske Ocean og består af hovedøerne Unguja (kendt som Zanzibar) og Pemba samt et utal af småøer. Øen Zanzibar er forkælet med både natur og kultur. Kridhvide sandstrande, azurblåt hav og et fantastisk koralrev. Et varmt og solrigt klima året rundt. En højdramatisk historie fuld af arabiske sultaner, portugisiske søfarere, slavehandel og europæiske opdagelsesrejsende, der alle har sat hvert deres præg på øen. Og en af Afrikas mest spændende byer spækket med smuk arabisk arkitektur. Ej at forglemme det lækre swahilikøkken og den venlige befolkning.
Tropeøen Mauritius er en af de mest eksklusive og fascinerende øer i Det Indiske Ocean. Med sit dejlige klima og sin venlige lokalbefolkning er den lille paradisø det perfekte sted for en eksotisk ferie. Øen forbindes oftest med afslapning og romantik, men den er også ideel for dig, som er til gastronomi, vandsport og flot natur. Mauritius er omkranset af smukke strande med svajende palmer, krystalklart vand og farvestrålende koralrev. Her findes frodige skove, sukkerrørsmarker, bjerge, brusende vandfald og dramatiske kyststrækninger med små laguner. I hovedstaden Port Louis finder du gode butikker og spændende museer.
Dagene på Mauritius er til fri disposition.
Opholdet inkluderer halvpension.
Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse.
Vi ved, at din tid er dyrebar. Derfor er vores mål at give dig den bedst mulige personlige service, og det er vigtigt for os, at du føler dig tryg på hele rejsen. Vi sidder klar til at hjælpe dig fra det øjeblik, du booker, til du er vendt hjem igen.
Vi tilbyder en bred vifte af destinationer, der hver især har deres egen unikke historie at byde på, formet af lokale kulturer, fascinerende dyreliv og naturens skønhed.
Vi skaber rejser på baggrund af vores rejsespecialister og -eksperters omfattende research og førstehåndserfaringer. Hver rejse er tilrettelagt med henblik på at præsentere dig for det bedste, hver destination har at byde på.
Nyd at slappe af i tryg forvisning om, at din rejse er i sikre hænder. Vi er medlem af den danske Rejsegarantifond (medlemsnummer 1778). Helt grundlæggende betyder det, at du som rejsende er sikret økonomisk og kan få din rejse erstattet, hvis vi mod forventning skulle gå konkurs.