TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
14 dage

Sydthailands strande & jungle-eventyr i Khao Sok

Glæd dig til afslapning på Thailands badeferiedestination nr. 1; Phuket og oplev Thailands smukkeste nationalpark Khao Sok. Afslut rejsen i det rolige og autentiske standparadis Khao Lak.

Sydthailands strande & jungle-eventyr i Khao Sok
Sydthailands strande & jungle-eventyr i Khao Sok
14 dage

Sydthailands strande & jungle-eventyr i Khao Sok

Glæd dig til afslapning på Thailands badeferiedestination nr. 1; Phuket og oplev Thailands smukkeste nationalpark Khao Sok. Afslut rejsen i det rolige og autentiske standparadis Khao Lak.

ForsideAsienThailandSydthailands strande & jungle-eventyr i Khao Sok
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Flyrejse fra Danmark til Phuket t/r
  • 9 nætter på 4-stjernede hoteller
  • 1 overnatning på Jungle Camp i Khao Sok Nationalpark i værelse med eget bad og toilet
  • 1 overnatning på Cheow Lan-søen i tømmerflåde-bungalow med eget bad og toilet
  • 11 x morgenmad
  • 2 x frokost (dag 7 + 8)
  • 1 x middag (dag 7)
  • Velkomstmøde
  • Sejlture med piskerisbåd på Cheow Lan-søen
  • Aktiviteter på Cheow Lan-søen
  • Lokale engelsktalende guider på transfers og udflugter
  • Kørsel i bil eller minibus med aircondition
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Rejsen kort fortalt

Denne rejse kombinerer afslappende badeferie ved nogle af Thailands bedste strande og unikke naturoplevelser i Khao Sok Nationalpark.

Rejsen starter på Thailands badeferiedestination nr. 1; Phuket. Du bor ved Kata Yai-stranden, hvor palmetræer skygger ned på det gyldne sand, mens bølger roligt slår ind mod land. Vandet er lunt, klart og relativt lavt – perfekt for både børn og voksne.

Rejsen tager dig med videre på et ægte jungleeventyr i Thailands smukkeste nationalpark, Khao Sok. Fuglene pipper om kap og aberne svinger sig fra gren til gren i de høje trætoppe, som nærmest gror ind i himlen. Første nat bor du i hytte med udsigt til Sok-floden og Khao Soks frodige regnskov. Anden nat bor du på et tømmerflådehotel midt på den smaragdgrønne sø Cheow Lan, hvor stejle kalkstensklipper rejser sig lodret op af vandet.

Rejsen slutter i det charmerende strandparadis Khao Lak. Atmosfæren er af en helt anden verden end Phuket. Her er mere roligt og autentisk, og alligevel er her alt, hvad du behøver.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • God kombination af afslappende badeferie og store naturoplevelser i Thailands smukkeste nationalpark
  • Oplev to af Sydthailands mest populære stranddestinationer; Phuket og Khao Lak
  • Du overnatter i hytte i Khao Soks regnskov og bor på tømmerflådehotel på den magiske sø Cheow Lan
  • Der er masser af fritid til selv at bestemme tempoet og aktiviteterne

Vores priser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle transfers på destinationen
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Alle overnatninger
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Afrejse fra valgte lufthavn

I dag er der afrejse fra valgte lufthavn, og turen går til Thailand med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 2: Ankomst på Phuket

Du lander i lufthavnen på Thailands badeferiedestination nr. 1; Phuket.

Du samler din bagage op og går gennem immigrationen. Ude i ankomsthallen venter din guide og chauffør, som vil køre dig til hotellet, der ligger ved Kata-stranden på Phukets sydvestlige kyst.

Kata-stranden er en af de mest kendte strande på hele øen og består egentligt af to strande; Kata Yai, den ”store” strand og Kata Noi, den ”lille” strand. Begge strande har gyldent sand og skyggefulde palmer. Dit hotel ligger i gåafstand til Kata Yai – altså den store strand, en 1,5 km lang sandstrand, der er som taget ud af en postkort. Vandet er klart og roligt og relativt lavt, ideelt for både børn og voksne. Her er hyggelige restauranter, små butikker og gode snorkelmuligheder – alt, hvad der hører til en perfekt badeferie.

Efter check-in på hotellet er resten af dagen til fri disposition. Måske skal du en tur i bølgerne? Eller hvad med en slentretur langs stranden, hvor du kan nyde solens stråler, lyden af bølgernes brusen og den afslappende feriestemning?

Dag 3-5: Velkomstmøde - Phuket på egen hånd

På dag 3 vil der være velkomstmøde for dem, som ønsker at deltage. Dagen forinden vil du modtage tidspunkt for mødet. En repræsentant fra vores samarbejdspartner møder dig på hotellet, hvor han/hun vil byde dig velkommen og give dig lokale fif ifht. gode restauranter, attraktioner og strande. Repræsentanten vil også gennemgå transfertider og svare på eventuelle spørgsmål.

De næste dage er til fri disposition.

Phuket er Thailands største ø, og her er mere end 30 pragtfulde strande og det er derfor fristende at bruge dagene på at dase ved de gyldne strande og bade i det lune vand. Skulle du alligevel få lyst til at tage på eventyr, har Phuket en del at byde på med store natur- og kulturoplevelser.

Vi kan bl.a. anbefale en snorkeltur til et af de smukke koralrev ud for Phuket, hvor du kan opleve de flotteste farverige fisk? Du behøver ikke tage langt væk, faktisk har den sydlige del af Kata Noi (altså den ”lille” strand) et fint rev. Du kan sagtens gå fra Kata Yai til Kata Noi – alternativt kan du gøre som de lokale og tage en tuk-tuk.

Øst for Phuket ligger Phang Nga-bugten, der er kendt for sine mange øer og imponerende kalkstensklipper Det er bl.a. her i bugten, at du finder den legendariske ”James Bond ø”, hvor dele af “Manden med den Gyldne Pistol” blev filmet tilbage i 1974.

Endnu længere mod øst ligger de paradisiske Phi Phi øer. På en heldagsudflugt hertil kan du opleve begge øer og der er tid til både at bade, snorkle og slappe af ved de kridhvide sandstrande.

Mulighederne er mange, og du kan se vores store udvalg af ture nedenfor.

Dag 6: Phuket – Khao Sok Nationalpark

Efter morgenmaden er det tid til at tage afsked med Phuket. Du bliver hentet på hotellet og kørt nordpå mod nationalparken Khao Sok, hvor et sandt jungleeventyr venter.

Khao Sok er en af Thailands største nationalparker med et areal på 739 km2 – og nok en af landets smukkeste!

I nationalparken findes ét af Thailands største områder med oprindelig urskov – altså ældgammel, uforstyrret regnskov. De frodige omgivelser og livgivende floder er hjem for et rigt dyreliv. Du kan bl.a. opleve gibbonaber, langurer og makakaber. Den lille dværghjort lever også her – sammen med muntjak og serov. Hvis du er rigtig heldig, får du måske et glimt af den smukke, langhalede mamorkat! Er du fugleinteresseret har du bestemt også noget at glæde dig til – storke, næsehornsfugle og okkergumpet- og rødnakket trogoner er blandt beboerne i skovens træer.

I de dybe skove lever der sågar også leoparder, tapirer og bjørne. For at se dem, skal der dog lidt mere end held til….

En del af nationalparken udgøres af den 165 km2 store smaragdgrønne sø, Cheow Lan. Søen blev dannet, da man i 1987 byggede Rajjaprabha-dæmningen og derved oversvømmede området. 385 lokale familier blev flyttet og kompenseret, og dyr blev både sejlet ud via floderne og fløjet ud med helikopter. Efterhånden som området blev mere og mere oversvømmet af regn-og flodvand, blev en del af regnskoven omdannet til sø, og de høje kalkstensklipper, som før strakte sig højt op mellem trækronerne, blev forvandlet til små regnskovs-øer, der i dag stikker op af det smaragdgrønne vand. Det er en uforglemmelig oplevelse at sejle i kano mellem de høje klipper! Det er ikke uden grund, at Cheow Lan sommetider bliver beskrevet som Thailands svar på Guilin, der er et af Kinas smukkeste steder.

Et besøg i Khao Sok Nationalpark er kun fuldendt, hvis man besøger både regnskoven og den magiske sø; så det er naturligvis det, du skal de kommende dage.

Turen fra Phuket til Khao Sok tager ca. 3 timer og ved ankomst kan du vælge at slappe af og nyde naturen udenfor din dør eller du kan vælge en af nedenstående tilkøbsture.

Dag 7: Khao Sok Nationalpark – Cheow Lan-søen

I dag venter endnu et eventyr.

Efter morgenmaden bliver du hentet på hotellet, vinker farvel til regnskoven og sætter kurs mod Cheow Lan-søen, hvor mere end 100 kalkstensklipper stikker op af det smaragdgrønne vand.

Først bliver du kørt til den lille lokale by Ban Ta Khun. Her skal du besøge det lokale marked midt i byen, der bl.a. er kendt for dens fremragende kvalitet af gurkemeje og papaya.

Herefter bliver du kørt til Ratchabrapa-molen, tæt ved den imponerende dæmning. Her stiger du stiger ombord i en piskerisbåd og bliver sejlet ud på Cheow Lan-søen. Her kan du nyde det majestætiske landskab med de ikoniske kalkstensklipper. Ved “Little Guilin” kan du hoppe fra båden og tage en svømmetur i det rene og klare vand.

Ved frokosttid ankommer du til dagens overnatningssted – en flydende bungalow midt på søen. Efter check-in står personalet klar med en lækker frokost, som indtages med udsigt til den smukke natur.

Resten af dagen er til fri disposition. Du kan bl.a. deltage i en af hotellets spændende udflugter. Der er mulighed for forskellige vandreture til nogle af områdets flotte drypstenshuler og til et flot udsigtspunkt. Eller måske vil du hellere opleve det brusende vandfald Bang Hoi? Der er ture for dig, der gerne vil udfordres fysisk og for dig, der hellere vil nyde den flotte natur. Du kan naturligvis også vælge at blive på hotellet og slappe af i en liggestol med en god bog eller hoppe en tur i søen, når du trænger til en frisk dukkert.

Sidst på eftermiddagen kan du tage med på bådsafari på søen, hvor der er mulighed for at spotte nogle af områdets dyr bl.a. næsehornsfugle, vilde okser og sambarhjorte.

Tilbage på hotellet venter en lækker middag og herefter kan du læne dig tilbage efter en dag fyldt med oplevelser og kigge op på den smukke og klare stjernehimmel, der ikke er forstyrret af kunstigt lys.

Dag 8: Cheow Lan-søen – Frokost i Khao Sok-junglen – Khao Lak

Det er ganske enkelt magisk at vågne op på søen, mens tågen langsomt letter. Aberne og fuglene er også vågnet og har travlt i trætoppene.

Tidlig morgen skal du på endnu en spændende bådsafari på søen. Hold udkig efter bl.a. brillelangurer, gibbonaber og makakaber. Du kan sågar opleve vilde elefanter.

Efter sejlturen serveres morgenmad. Herefter er der tid nok til et dyp i søen, en kanotur eller blot tid til at nyde udsigten og stilheden, der kun afbrydes af fuglekvidder og abehyl.

Sidst på formiddagen er der check-out og du bliver sejlet til Cheow Lan Lake-molen. Undervejs kan du nyde det sidste syn af de eventyrlige kalkstensklipper, der rejser sig lodret op af den smaragdgrønne sø.

Tilbage ved molen venter din chauffør på at køre dig til retur til dit jungle-hotel, hvor du får serveret en lækker thailandsk frokost.

Dernæst køres du til Khao Lak, der ligger godt og vel en time væk. Her vil være check-in og dernæst kan du nyde dette stille ferieparadis helt uden afbrydelser. På med badetøjet og find din nye yndlingsplads på den honningfarvet strand. Om aftenen kan du tage ind til byen og tjekke udvalget af butikker og restauranter ud.

Dag 9-12: Khao Lak på egen hånd

Dagene er til fri disposition.

Khao Lak er indbegrebet af både ro og eventyr. Strandparadiset ligger ca. 100 km nord for det livlige Phuket, men atmosfæren og livet i Khao Lak er dog af en helt anden verden. Her er stille og mere autentisk, og alligevel har du alt, hvad du behøver – lige fra smuk natur til gode restauranter.

Khao Lak består af flere sammenhængende strandområder, der tilsammen udgør dette lækre ferieparadis med blåt hav på den ene side og frodig, uspoleret regnskov på den anden side.

Du bor i et roligt område ved den uberørte strand Bang Sak og bag hotellet, parallelt med kysten, løber hovedgaden, hvor du finder restauranter, gadekøkkener og små markeder.

Ønsker du at udforske området kan du bl.a. lægge vejen forbi de lokale landsbyer og lære om lokallivet, tage på eventyr i den nærliggende nationalpark Khao Lak-Lam Ru eller tage på snorkeltur til et af verdens bedste dykkersteder, Similian-øerne, der ligger 1 time og 15 minutter væk i speedbåd. De 9 øer er udnævnt til nationalpark og består af et imponerende marineliv med farvestrålende fisk, hvalhajer, havskildpadder og rokker samt en uberørt natur, kridhvide sandstrande og krystalklart vand.

Uanset om du vælger at slappe af ved stranden eller udforske området i og omkring Khao Lak, kan du se frem til nogle dejlige dage.

Dag 13: Hjemrejsen starter

Det er tid til at tage afsked med dette dejlige hjørne af Thailand. Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver mod Europa med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 14: Hjemkomst

Du lander i valgte lufthavn efter en dejlig ferie med både afslapning og store naturoplevelser.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
FØR DU REJSER
Godt at vide
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16 Fredag 10-14
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS
Derfor vælger kunderne os
  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen
  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring
  • Tusindvis af gæster har valgt os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af partnere
  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring
GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer

Vi bruger cookies til at gøre vores hjemmeside mere brugervenlig og relevant for dig, samt til at vise målrettede annoncer. Du accepterer dette, hvis du klikker videre.

Du kan sige nej tak til cookies ved at klikke her. Vi bruger en cookie for at huske dit nej.

Læs mere her.