TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideNyheder og rejseartiklerHvor skal du rejse hen i oktober 2024?

Hvor skal du rejse hen i oktober 2024?

28.01.2024
Vis alle indlæg

Planlægger du en rejse i oktober 2024?

Det er ikke nogen nem opgave at planlægge en drømmerejse, uanset om du søger eventyr, afslapning eller lidt af begge dele.

Vi har samlet 10 rejsemål, der er fantastiske i de kølige danske efterårsmåneder.

Hvor drømmer du om at rejse hen?

Se også, hvor du skal rejse hen i november og december.

1. Australien – Nyd forårssolen Down Under

Blomster springer ud ved Bondi Beach i Sydney i Australien

Oktober markerer begyndelsen på foråret i Australien, der byder på masser af solrige dage og en natur, der springer ud alle steder.

Fra det ikoniske operahus i Sydney, Great Ocean Road ved Melbourne og til Brisbane længere oppe ad kysten. Australien mangler ikke oplevelser, og oktober tilbyder den perfekte blanding af eventyr og afslapning.

Se vores rejser til Australien herunder:

2. Sydafrika – Spektakulær safari i Kruger Nationalpark

To elefanter står ved vandhul i tørtiden i Kruger Nationalpark

Sydafrikas årstider ligger modsat vores, og også her er det forår i oktober.

Landets store trækplaster, Kruger Nationalpark, er tør efter lang tid uden regn – men det er godt for dig, fordi dyrene har det med at samle sig der, hvor der er vand. Kombiner dit safarieventyr med en rejse til Cape Town, hvor vejret er behageligt, og landskaberne er indhyllet i vilde blomster, eller kombiner safari med Mauritius’ paradisiske strande for den ultimative afslapning.

Se vores rejser til Sydafrika herunder:

3. Kina – Oplev efterårsfarver i Beijing

Efterårsfarver ved den Kinesiske Mur i Beijing

Oktober dækker Kina i et lærred af efterårsfarver.

Oplev Beijings historiske seværdigheder, f.eks. den Forbudte By og den Kinesiske mur, i lunt vejr med milde temperaturer. Spis dig igennem det autentiske kinesiske køkken, og find ud af, hvorfor det er så populært verden over. Oktober er en smuk måned at besøge ”riget i midten”.

Se vores rejser til Kina herunder:

4. Peru – Udforsk de gamle vidundere i Cusco

Indfødt kvinde går langs en inkamur i Cusco i oktober måned

Drømmer du om at opleve det imponerende Machu Picchu og fordybe dig i inkaernes gamle historie, er oktober en fremragende måned at gøre det i. Vejret er mildt, landskaberne er betagende, og oktober giver de perfekte betingelser for en uforglemmelig rejse gennem Perus arkæologiske vidundere.

Oktober markerer desuden afslutningen på tørsæsonen i Peru, så det er ved at være sidste chance, hvis du skal nå at gå det fantastiske inkatrek i år.

Se vores rejser til Peru herunder:

5. Japan – Koyo, kirsebærblomstringens efterårspendant

Efterårsfarver ved tempel i Kyoto i Japan

Hvor foråret er berømt for den lyserøde kirsebærblomstring, Sakura, bringer oktober sin egen magiske forvandling til Japan.

Efterårsløvet maler landskaberne i røde, gule og brunlige nuancer – et fænomen, der er kendt under navnet Koyo. Gå på opdagelse i Tokyos travle gader, besøg Kyotos historiske templer og lad dig friste af det traditionelle japanske køkken.

Se vores rejser til Japan herunder:

6. Botswana – Safarimagi i Deltaet

Kvinde sejler i båd i Okavango-deltaet i Botswana

Hvis du vil have en unik safarioplevelse, skal du tage til Botswana i oktober.

Oktober er i slutningen af tørsæsonen, og det er paradoksalt nok i tørsæsonen, at der er mest vand i Okavango-deltaet, hvor dyrelivet samler sig for at drikke. Oplev det utrolige fugleliv på en bådsafari, og vær vidne til de spektakulære naturscener, der udfolder sig. Oktober er din chance for at udforske Botswanas utæmmede vildmark, når den er allerbedst.

Se vores rejser til Botswana herunder:

7. Argentina – dans dig igennem oktobers mange farver

Jacaranda-træerne blomster i Buenos Aires i Argentina

Fra det summende byliv i Buenos Aires til de solbeskinnede vinmarker i Mendoza – Det milde forårsvejr sætter scenen for at udforske nogle af Argentinas berømte byer.

Dans dig igennem Buenos Aires historiske kvarterer, forkæl dig selv med mad i verdensklasse, og fordyb dig i tangokulturens lidenskabelige rytmer. Når jacaranda-træerne blomstrer, kommer der liv i gaderne med lilla farver, som tilføjer et ekstra lag af charme til dit argentinske eventyr.

Se vores rejser til Argentina herunder:

8. Singapore – Bystaten, der imponerer året rundt

Farverige Little India i Singapore

Dynamiske Singapore er en smeltedigel af kulturer med masser af grønne områder i den ellers hypermoderne by.

Oktober byder på behageligt vejr, som er perfekt til at udforske Singapores charmerende bydele, f.eks. Chinatown, Little India og Kampong Glams, samt ikoniske vartegn som Gardens by the Bay. Fordyb dig i Singapores multikulturelle scene, smag på lokale delikatesser, og nyd den pulserende atmosfære, der gør Singapore til en perle året rundt.

Se vores rejser til Singapore herunder:

9. Kenya – Great Migrations store finale

Gnuer springer over Mara-floden i Kenya

I oktober er det ved at være sidste chance i år for at opleve den berømte krydsning af Great Migration ved Mara-floden på grænsen mellem Kenya og Tanzania. Denne unikke naturbegivenhed er et must see, hvis du er i Kenya i denne periode.

Oktober ligger i slutningen af tørsæsonen, hvilket betyder, at naturen er tør, men til gengæld samler dyrene sig omkring de vandhuller, der er, så det bliver nemt at spotte det interessante dyreliv.

Kombiner eventuelt din safari i Kenya med enestående Zanzibar, der er eminent til badeferie i oktober. Glæd dig til Zanzibars enestående strande med det hvide sand og det klareste, turkisblå vand.

Se vores rejser til Kenya herunder:

10. Brasilien – Samba, sol og sandstrande

Solskinsdag ved Lopes Mendes i Brasilien

I oktober er der tørtid i store dele af Brasilien, hvilket betyder, at du kan opleve landets storslåede seværdigheder uden for meget regn.

Udforsk den mystiske Amazonasjungle, slentr gennem Salvadors historiske kvarterer, oplev den brasilianske magi i Rio de Janeiro, og slap af på Ilha Grandes solbeskinnede strande. Er du klar til at lade sambarytmerne lede dig gennem Brasiliens fascinerende oplevelser?

Se vores rejser til Brasilien herunder:

 Fra Kinas historiske seværdigheder til Kenyas uforglemmelige dyreliv. Uanset hvilket af vores mange rejsemål, du vælger, tør vi godt love, at du får enestående rejseoplevelser, som du vil hele livet.